Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Et Apparat, hvor ikke blot Luften, men ogsaa Ulden bevæges, ses paa PI. 3 Fi£. 2. I et lodret Rum af nogl' Meters Højde ligger öt Antal Kasssr med Sibund f.Eks. af Vi 3.1 of 3 etværk . Da h-^le Stablen af Kasser hviler paa de viste Kamhjuls ene Kam, vil ved. disses Ro- tation Stablen synke, og des na5ersto Kasss i Stablen gives derved fri, saa at den kan udtages sidelænds med cL?n tørre Uld i, me cions en ny Kasse mod fugtig Uld i skydes sidelænds ind i Toppen af Stablen. Tørringen sr sket under Kassernes Nedsynk- ning, idet der fra Sugeren foroven til højre suges 40° varm Luft op gennem det lodrette Run dels gennem Sibundene dels ad krumme Kanaler i Rummets Vægge og hen over Ulden i Kasser, og tilsidst bort, alt son vist ved Pilene. En Blæser blæser frisk Luft ind i den af Damprør v?.rnsde Calorifero (Luf t varmer), hvori Opvarmningen til do 403 skor. De fornoian udtagne Kasser med tør Uld bliver efter Tømning stukket ind i en Elevator, d.er befordrer dem op til dat Sted, hvor de fyldes. 4. Karbonisering. §36 . Karbonisering. Allerede i § 34 er det nævnt, at Burrer i oversøisk Uld maa fjernes ved. en særlig Proces, åen saakaldte Karbonise- ring, som tilintetgør Vegetabiller, men skaaner Ulden. Den samme Proces maa Kradsuld vundes ved Opkradsning af halvuldna Klude underkastes for at tilintetgøre Bomulden. Man. væder Ulden i Region mod fortyndat Svovlsyre og afslynger overflødig Syre i en Centrifuge. Ved. dernæst at tørre Ulden f.Eks. ved 70ö eller noget mere bliver Vsgetabi1lerne saa møre, at de ved en paaføllende Vadskning gaar saaledes i Snus, at de vadskes bort. Navnet Karbonisering er uheldigt, da dor ikke er anvendt saa stærk Syr?* at der er sko-t nogen Forkulling. Inden Vadskningen neutraliseres Syrer mod en Sodaopløsning. I Stedet for at fjerne Burrer ved Karbonisering kan man gøre det med sirlige Wolfe-r. 5. Farvning. §37. Farvningen. Farvningen kan sko paa forskellig® Stadier af Fabri- kationen, saaledes efter Fabriksvadsken, men før Tørringen, ef- ter Garnets Fremstilling, før Klædes Valkning endelig af fæycligt Tøj. Naar man tid.]. ig@pc- farved.© færdigt Tøj mod. natur- lig Indigo, blev Klædet let'"støclt af" ved Brugen, d.v.s. det blaa Kl æd o blev lysere ved Slid, f.Eks. Knæerne i et Par Ben- klæder lysere, fordi Farven ikke trængte ordentlig ind. Nu bru- ges jo imidlertid overvejende Tjærefarvestoffer til Farvningen, til blaat Klæde saaledas Alizarin, og de gennemfaryer Klædet, fordi Klædet koøjes dermed. Visse Farvestoffer kan ikke bruges før Valkningen, cla Je vilde tage Skade ved danne. Ved? Farvningen som henhør^r under den tekn. Kemi, tiltagør Vægten.