Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

3 W*SEF d. Bojnul o.. 1. Bomuldsplanten og déns Dyrkning. 4 3 & • Bomuldspi a n t e n. Bomuld-syl ar. c on ( Gossypium) hører til Katostfamil len og stammer fra Asien. Der eksisterer on Mængde Arto-?, son er fremkomme ved Udartning og Blanding. Mas har dels lave, urteagtige Planter, dels Buske fra 1 m ’ s Højdo, leis Træer af indtil 7 m’s Højde. Dyrkningen sker oftest ved Radsaaning. Planten har store, oftest gulo Blomster, der sætter en 3 a 5 rummet Kapsel, omtrent af Størrelse som en Valnød. Hvert Rum indeholder 5 10 graa, mørkebrune, grønne ©iler sorte Frø, der paa hele deres Overflade er behæftede med Frø- uld, Bomulden. Bomuldens franske Navn coton har givet Anledning til Benævnelsen K a t t u n paa Bomuldstøj, der for det meste trykkes m?d brogede Farver. Deraf igen Benævnelsen Kattuntrykkeri. Hvor Bomulden groer i tropiske Egn© med Regntid, maa der sørges for Vandafløb ved Grøfter. Ved Frugternes Modning sprænger Bomulden Kapslerne og kvæller ud af dem, saa at den let kan plukkes. Bomulden dyrkes fremfor alt i Nordamerikas forenede Stater, Ostindien og Ægypten. I Europa dyrkos noget i Rusland, Spanien og Italien. Nogle ægyptiske Sorter Bomuld kaldes i Ægypten Maco, hvoraf er dannet Navnot Makosan paa en Del Bomulds-Trikotage. 5 39. Bomulds høst en. Høsten varer 3-4 Maaneder, da Kapslerne ikke modnes samtidig. Man plukker i Forklædet, og naar dot er fuldt, ud- holdes Indholdet i en Kurv. Man maa hverken plukke Bomulden, før den er moden, idet den saaledes vunclne ’’døde Bomuld" som nedenfor anført giver forskellige Ulemper (s© § 40), eller vente til efter Modningstid med at plukke den, da den saa lider i Godhed eller ved at gaa løs falder paa Jorden og til- smudses olier føres bort af Vinden« Man bør derfor indsamle den, snert efter at. Kfipslen har aabnet sig. En Person kan daglig indsamle gennomsnitlig 50 kg, men i øvrigt mere ellor mindre, alt eftersom Vejret begunstiger Høsten mere eller mindre. M?,n høster i 2 a 4 Gaftgo, sidste Gang Kapslerne i Planternes Toppe, da de modnes sidst. Om Aftenen tømmes Kurvsne i en Vogn, og Bomulden bringes sædvanlig under Tag (Halvtag eller Lade) og køres tidlig næste Morgen bil den Fabrik, hvori Frøen© (engelsk: grains, fransk: grains) skilles fra ved en Proces, som efter Frøenes engelske- og franske Benævnelser kaldes E g r e n e- r i n g - og som straks skal blive beskreven og dernæst pakkes Bomulden til Eksport. 2. Bomuldshaarets Bygning. §40. Bomuldshaarets Bygning. Bomulden bestaar af enkelte i Yderendon spidse Haar dnr sidder paa Frøene. Bomuldshaarones største Tyk- kolsa varierer fra 12 til 42 p, medens Længden variier fra 1.0 til ^2 mm. De Sorter, hvis Længde er 10 a 25 mm, kaläes kort statist Eor.uld, do, hvis Længde or 25 ä 52 mm, lang- stablot Bomuld. Angive!sorne af Dimensionerne er i øvrigt ]! * i Ct 1 OP H K -3 X1 i © • Bomulden er enten rent hvid ellor gullig-, rødlig- 18