Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

ell er bl aal åg-hvid. Hvert Haar er en Celle med Lumen. Cellen bestaar af næsten ren Cellulose: nC^H^øO^. Medens Planten lever, er Cellon fyldt med fine? Klumper af Protoplasma (Celleslim), men disse udtørrer vod Modningen og efterlader paa den indre Cellevæg kun ot guiarniagtigt Overtræk af indtørret Protoplasma. Da ved denne Indtørring den rørformede Cellevæg kun sjældent formaar at mod- staa den ydre Lufts Tryk, klappor Haarone sammen, saa at do i Reglen bliver flad© som vist paa PI. 4, Fig. 3 til højro. Men da de klapper sammen paa den Loa., hvor Væggenes Modstand Imod Sammenklapningen ©r mindst, og detto paa forskellige Steder af Haarets Længde medfører Sammenklapning paa forskellige Led- der, bliver Haaret normalt fladt men skruat som vist, i Figurerne til venstre. Efter at Kapslerne &r sprunget op, sker Udtørringen raskt, og Slimen tørrer ikke lige hurtigt overalt, og dette med- virker til don uregelmæssige Sammenklapning. Ved de tynde Haar ©r Cellovæggen forholdsvis stærkere, saa at Sammenklapningsn dér ikke sker. Skruede flade Haar regnos under Mikroskopet for ot sikkert Tegn paa, at man har med Bomuld at gøre, men man kan altsaa ikke omvendt sige, at dat ikke er Bomuld, fordi Haarene ikke er flade og skruede. Foruden at nemlig de tynde Haar ikke er flade, og at flado Haar ofte ikke er skruede paa hele Længden, er død Bomulds, d.v.s., umoden Bomulds enkelts Haar hverksn flade, hulo olier skruode under Mikroskopet. Saadan Bom- uld tager daarlig imod. Farve, og Knuder i Bomulctsgarn hidrører ofte derfra. Bomuldshaaret er blødt og meget bøjeligt, endvidere e- 1 astisk og ikke særlig stærkt. 3. Bomuldens Egrenoring og Pakning i Baller. §41. Bomuldens E grenering. Egreneringen gaar ud paa at fjern© Bomuldshaarene fra Frøene, og man har dertil to Slags Maskiner, nemlig S av- e g r e n e r maskiner og Valseegrenornia- skiner. PI. 4, Fig. 5 viser en Savegrenermaski- n e . Bomulden lægges i Tragten T, og d© nederste Del© af den gribes af Rundsavene r, der sidder i KængcL® paa samme Aksel, og, som vist, stikker op mellem de krumme Stænger jl, der danner Tru- gets Bund, som altsaa ligner en krum Rist. Bomuldsmængden i Tragten sættes derved i Rotation. Medens Frøhaarene rives med af de i Pilens Retning roterende Rundsave ned imellem Riststængsr- ne, falder allerede en Del Frø fra, idet de tilbageholdes af Rist,st&Tgerne. De Frø, dtsr er fulgt med Frøhaarene, tilbagehol- des af en snævrere lodret Rist og falder lodret ud. af Maskinen. Det gælder nu at fjerne Frøhaarene af Savtænderne. Det skor med Børst©val sen b, der roterer hurtigere end Savbladene, og hvis Børster bøjes bagud, naar de passerer Fjedrene f, som er i ét med. de lodrette Riststænger, og under den viäore Rotation af L'ørst _>val sen slipper fri og svipper imod de fremragende Sav- tænder og siaar Bomulden af dem, saa at don med Lufttrækket .flyver til venstre ud af Maskinen ved d, medens lettere Uren-. hecior ikke flyver saa langt med, men falder lodret ud af Maski- nen ved. c. Inden Savegreneraaskinon opfancltos, plukkede man i Nordamerika Frøene fra Bomulden mod. Haandon. Opfindelsen blov lerfor af epokegørende Betydning. . Savogrsnemaskinen egner sig kun til kortstaolet bom uld, ftEks. Upland-cotton, men’lader i øvrigt lidt af hvert Haar bliv© tilbads paa Fpøot, da. cLoix kortstablød® Bomulds Haur siddør inGgst stærkt fast dorpaa. Langstablst Bomuld gaar lange .iottara løs ond koy-tstabl-st, mon vild© paa Savogrönormaskine blive revet ov^v, hvorvod inan fik korts, licl©t værdifuldø Stum—