Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

nødvendigt at blødgøre Taverne og mase dem noget, før de heg- les, da de ellers gaar for meget itu ved Heglingen, idet de nemlig er baade forholdsvis stride og skøre. Den nævnte Bøsprængning giver Jutestoffer deres ejen- dommelige Lugt. Da Jutetaverne ikke øf sai ren Cellulose som Hør- og Haæpetaver, men beholder meget Lignin paa sig, mørkner de meget efter i Lyset og blivor skøre, s£»al©d.©s som Tilfældet f.Eks* er med Jutegardiner, der har Jutens naturlige gulo Farve. Jute lader sig ikke let blege helt hvid som Hør eller Hamp, men lader sig dog blege saa lys9 at Juten kan farves selv med temmelig lyse Farver. Genstande af Jutestof som Tæpper, Gardiner og Portie- rer samt Sækko er ikke nær saa stærke, som hvis de var af Hør eller Hamp. Til Sække bruges særlig ot Jutestof, dar kaldes Hessian. En Del Jute bruges til simplere Tovværk. Jute bruges ogsaa til Tjærejute, Salicyljute og Kar- bol jute. h. Kina^ræs eller Ramle samt Brændenælder. 4 64. Kinagræsset eller Ramien. Kinagræs og Ramle ør henholdsvis det kinesiske og aet malaiske Navn paa Nældetaver, der vindes af paagældende Nældes Bast. Kinagræsset er kendt fra Oldtiden, og det saakaldte u-ræs- lærred, der or hvidt og silkeglindsende, er fremstillet af Tave- bundter deraf, uden at der først er spundet Garn af Taverne. Ramle bruges navnlig til Underbeklædning, men ogsaa til Møbel- stoffer m.m. Indtil i de seners Aar den almindelige, store Brændenælde kom on Del i Brug i Mellemeuropa, forstod man dér ved Nældetaver simpelthen Ramietaver. § 6^. Udvinding af Ramietav e^r. Udvindingen af Taverne har voldt stor Besvær, laet Kinesernes Metoder med Afpilning af Basten med Fingren© og Be- nyttelse af Baststrinler direkte til Garn uden at spinde dem ikke egner sig til Masseproduktion. Nu har man imidlertid faaet. gode Afbarkemaskiner for de friske, urøddede Stængler og be- handler d© til Europa ankommende, løsnede Tavestrenge med ke miske Midler, saa at man faar blerede, hvide Taver. 6 66. Don store Brændenælde. Donne Plantes Taver har i ældre Tid været brugt uil Garn, hvoraf der vævedes det saakaldte N e t t e 1 du g , der ligesom Lærrodsvæv kunde bleges helt hvidt. Men allem© ved Slutningen af det 18de Aarhundrede blev der af.Bomuld eller Hør fremstillet Tøj af samme Navn. Under Verdenskrigen er der navnlig i østrig men ogsaa i Tyskland, herhjemme og andetsteds, gjort Forsøg paa at anvende Taverne, men der findes paa Planten saa lille en æavemtongde, at den formentlig gennemsnitlig kun udgør 2 % af den Nældevægt, som man plukker. Det er vansKeligv at untteaa, at de plukkede Nælder mugner, hvorved Taverne øde- læppes. I øvrigt hører de til de stærkeste og bedste Taver, der eksisterer, og"hele Resten af Planten kan bruges Om det under Hensyn hertil vil vise sig lønnende at dyrke Plan ten, vil Fremtiden vise. Det maa i saa Fald^yære i Skoven og andetsteds paa Jord, sqhi ellers gt unyttig. 1) Nærmere i Forfatterens Afhandling i »Maturens Verden”, o « o • 29