Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

Lommer, son er særlig smudsige o.s.v. For Haanden sønderskæres Kludene som vist paa PI. 3^ Fig. 1 af Kvinder, der trækker Kludene ned forbi den bortvendt :• Eg paa en fast, paa en Bordkant opragende Kniv k. En Bunke Klu- de b lægges derfor op paa Bordet, hvis Flade dannes af et Jærn- traadnet n, saa at en D©1 Støv kan falde gennem. Nettet ned i Skuffe. Fabrikstilsynet fordrer hertillands, at ler sker Afstig - ning af Støv ad en Tud S paa et Sugerør ligeoverfor Arbejder- sken. Man har fundet dette bedre end. Afstigning fra Skuffen, hvorved Kludene suges fast ned. imod Traaclnettet og stanser Sug- ningen. Kludene skæres i Strimler paa 3^5 Gm BredclQ og samti- dig bortskæres som nævnt Knapper, Sømme o.s.v., og Strimlerne sorteres i forskellig© Rum i en Kasse bag Arbejdersken. Sort ©ringen fra 8 å 9 Arbejderskør bliv©r oinhyggölig gennemgaaet af sn Opsynskone. Ved Sønderskæringen faas Stykker af megst forskellig Størrelse. Man kan skærs videre paa Maskine for at faa yderli- gere Sønderskæring og nogenlunde lige store Stykker. PI. Fig. 3 viser en saakaldt Kludehakke. Man lægger Kludene i Ren- den a og skyder dam for Haaiid@n hsn til don indsnævpede Del b under Forsyningsresmen r, der i Forening med den lavere liggen- de Valse fører dem frem i det efterhaanden lavere Rum t, saa at de som en ret kompakt Masse føres ind under Hakkokniven h. Hakkekniven har dels et Skær saa bredt som Renden, dels 3 Skær vinkelret paa dette, saa at Skærene set fra neden ser saaled.es ud: “n—7—F— ♦ idet smaa Knive - se.Fig. 3 a- er fæstede til Hovedkniven. Den hugger Kludene itu imod Zink- blokken z. , ' En anden Maskine til Kludeskæring arbejder mød en Række Skivesaks©. Det arbejdende Organ i en saadan Maskine ses PI. 34 Fig. 2, og Kludene? falder fra oven ned imellem Sakse- skiverne, der, ved. at deres Kanter er rifl ode, fører clem ned imellen sig til Ituskæring. §84 . Kogning af Kludene. Vadskning af Kludene i koldt Vand vil kun undtagel- sesvis være tilstrækkelig. Reglen er, at Kludene koges med. Lud. for at renses for Fedtstoffer, Farver og Appretur, hvorved Fedtstofferne forsæbes. Kun Farver som Indigo og Krap ødelægges ikke ved Kogningen. Sodalud er stærk nok til de reneste, ufar- vede Klude ellers maa rtskalk anvendes, medens Ætsnatron kun 9r nødvendig til tjæret Tovværk etc. Kogeren maa være lukket, for at man kan koge ved. højt Tryk, f.Eks. 3 Atm., idet der ti - føres Damp, der bringer Luden i Kog, og bedst er det,.at Koge- ren roterer, saa at baacle Klude og Lud. sætues i Rotation. Most, anvendes en saakaldt Kugi ekoger , PI. 35? Fig. 1, idet man ved at anvende Kugleformen sparer paa Plader i For- hold til Voluminet og dermed ogsaa faar mindre Varmeudstraa- iing, ligesom Kugleformen staar sig godt imod Trykket og giver "e ' Man fylder først Kogeren med Klude gennem ©t af Mande hullerne M, som saa lukkes med et Dæksel, og tilfører dernæst Lud. fra en Beholder gennem Kanalen 1 i Kogerens ene Tap, til - - Ad Kanalen p i den anden till edes te Dampventil Damp fra en Dampkedel. Den anden Tap som p fører til en Sikkerhedsventil f og til a til en Trykmaaler t. naar cLep 1 ød©s D&inp til den er halvt fuld dermed. Ad Kanalen Kanal i _____ en Udblæsehane c sarct gennem en Hane Ad. c slipper main Luften i Kedlen ud, uaui 7" Koderen. Hvis ikke, kan der her og der blive staaende Luftpu der som medfører uensartet Temperatur, og selv efter grundig Blanding (Diffusion) faar man lavere Temperatur end 1 Kedlen. 1 Følge Daltons Lov udøver nemlig Luftblandinger ‘ er Summen if de enkelte Luftarters, og da Luften i Kedlen har 2 Atmosfæres Tryk, naar Dampen slippes ind* og ved at varmes tulvide si? f&er nop-et mere Tryk, bliver Dampens Tryk knap- U1Vld" er ° Atm. 'i KedleÄ, og Temperaturen i Kogeren hvi 36