Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

bliver altsaa mindre, ©nd hvis Luften lukkes ud.. Gennem c ind leder man Luft ved Kogets Slutning, i let man ellers kunde faa Vacuum ved Dampens Fortætning og da vanskeligt kunde faa Mande hulsdækslerne af. Naar dør ør fyldt paa Kogeren, sættes den ved det viste Skruehjul i langsom Rotation, idet den kun roterer 1 a 2 Ganpe i Minutten, og samtidig sættes der Damp til, idet der sora. nævnt aabnes for c. Man lukker c, naar derbegynder at træde Damp ud deraf. Det bemærkes, at Rørene, hvori Kanalerne forløbe, staar stille, medens Kogerens Tapper med Suoppebøs- ninpe^ i roterer uden om Rørene. For at Kludene under Rotauio nen ikke skai ligge og rulle sig samman paa Kogerens Bund, er der indvendig paanittet Vinkeljærnsskinner o, der tjener som Opløftere. Naar Koget efter nogle Timers Forløb er rærdigt, lukker man op for Kanalen h, saa at Dampen kan blæse^af og tage det neste Lud medens den gennemhul1ede Skærm v biibageho^- cler Kludens. Ogsaa. tilvenstre findes en saadan Skærm, for at Kludene ikke skal forstoppe Ledningen ril Trykmåler etc. x er en Taphane til Udtapning af yderligere Lud. __ Naar man aabner to ^åndehuller, falder Kludene unaei fortsat Rotation ret hurtigt ud. Med ét Mandenul aabent kan det vare timevis. Indøn Kludene faar lov at falde ud, skylles 4e i Kogeren ved Tilledning af Vand under Rotation, °| b®£®L®ft at Mandehulsdækslerne er erstattede ax gennamhulle^e Plader, gennem hvis Huller smudsket Vand kan drive af, medens nyt sua dir tilledes. Kluden© tømmes i en understillet Skmnevo?n. Da den anførte Skylning beslaglægger Kogeren i Tid Wer man i Stedet for undertiden at tømme Kogeren, ud.n at ha^e Skyllet Kludene i den, og at lade den falde ned i en under Kogeren, som har en Bund af Allerersten s-^ Slut ningen af § 85 hvorpaa Kludene skylles ved Paasprøjtmng af Vand før Bortkørselen. - en Maskine mer af, at Maskinen st Pi. 35, langagtigt Trug b des en Skillevæg, soø^e Organ er en i et Grundværk g 2-et, der er p ø «c Malins af Halv tøj. " 5‘ For at dele Kludene i Taver blev de oprindelig stam- idet man ved Vandkraft drav Stampemølle^, hvis Stampere løftedes oS faldt ned nod Kludene Afslog dem itu røsten man Tnvprne ovflr. De iturevne Klude kaldes iøj , «b MK derved Mt avet Tøj, men det gik altfor “gsomt Nu til Dags males Kludene altid paa A° Vi A d e r og som anført i § 81 først paa n a 1 » J “ Navnet kom- ‘ ' der overhovedet kun bruges uli Klude., iwviieu . o.. ' * tammer fra Holland. , 35 Fis’. 2 viser en Hollænder. Den oestaar di et ’ af'uærn ellar Beton, hvori äer paa langs lin som dog ikke naar over hele Længden. Det virk- Knivvålse t, der maler Kludene imod Knivene t-k g, idet de kogte og skyllede Klude kommes il- fvidt med Vand gennem Røret v, og Kniv ^iU%æ«es iSRoW.En.'vællingen If Klude og Vand vil nemUg da bevæges rundt i Truget paa ^unä^Valsens^o.ation,^og nasslrermhenSoveyVGrundværkets med Kludene imellem sig son vist ntr 3 Bag Valsen findes Sadelen s. Kludene kastes af V.l- niäSa'inSn’iw^i’äaSr.lls”?«™'-.« „ " „M. sm. ai a.-»e »«»«- ledes som vi nærmers skal visse senere, m kt st f idet det kun paa denne Maude bliver muligt at faa saa +) Grunaværkets Knive burdo vsre vist tættere stillede end Knivval son. 37