Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunstner
MED TEGNINGER VED S. FIEDLER

til at cirkulere, som der arbejdes med i nyere Hollændere, nemlig Stof med. indtil 8 % Tørstofindhold. Knivvalsen er af Træ eller nu hyppigst af Støbejærn, og Knivene er fæstet dertil i nogen Afstand, fra hinanden. Kni- venes Bagside er undertiden noget afskraaet son vist paa PI.35» Fig. 3 for uden at miste synderlig Stivhed at opnaa en smal- lere Maleflade. Oftest skærpes Knivene nu slet ikke. Valsekni- venes Tykkelse er fra 6 mm og opefter, Grundværksknivene er ofte tyndere og sidder tættere end. paa Valsen. I .Grund.værket kan Knivene være støbt fast med Haardt- bly i en Jærnramme eller befæstede med Træmellemlæg deri ved Inddrivning af en Jærnkile. Knivene i HalvtøjshollænderGns Valse sidder oftest med nop’et større Afstand, end. i Helt^js ollæncleren for at give bedre Plads for- Kludene, der skal rive . med, og Valsen har i Halvtøjshollænderen mindre Fart end i F. el tøjshollænderen. Da Knivval sens Knive ikke §aar saa tæt forbi Grund- værkets, at de skurer derimod, sker der ingen egentlig Klip- ning, men en Ituflaaning - som dog i Papirtekniken kaldes Skæring . Men svarende til, at man ved Sakse i Regelen lader Kæberne danne en Vinkel med hinanden, sætter man sædvanlig i alt Fald, enten Knivvalsens eller Grundværkets.Knive noget skraat. Man undgaar da ligesom veel Klipning pludselig at faa en stor Modstand langs en hel Knivseg. Men ved..Hollænderen vil Kraftforbruget yderligere vokse, hvis ingen Knive sidder skraat, idet da Hollændervalsen, naar Modstanden imod Knivens Bevægelse bliver for stor, vil løfto sig og søge at slippe for en Del af Ituf1aaningen, hvorved Valsen kommer i en hoppende Bevægelse, der mærkes ved en brummende Lyd og koster et betyde- ligt Merarbejde. Stoffets Rotation under Malingen tilvejebringes af Knivvalsen, veel at Valseknivenes Mellemrum delvis fyldes med^ Stof, som saaledes føres til Mal©stedet og ved at kastes bori fra Valsen efter at have passeret Malestedet føres rundt i Karret. Undertiden anbringes Skillevæggen nærmere ved den_ ene Sidevæg end den anden, nemlig for at faa Knivvalsen brede- re og dermed. Stofproduktionen størro — se Tavl© 1, Fig» 5 • Det tilstræbes undertiden at give Truget en saaa.au Form, at der, idet Stoffet forlader Sadelen, sker en Indsnæv- ring af. Tværsnittet, hvorved opnaas en intim.Bl ånding ai Stot- fet fra Valsens yderste og inderste Ende. Hvis man ikke gjorde dette, vilde der være en Fare for, at en Del af Stoffet blev ved at rotere inde omkring Skillevæggen og en anden Del ude lan^s Ydervæggen. Dette vilde føre til, at det yderste~8toi blev malet mindre end det inderste, idet dette har en kortere Vej at løbe og derfor vilde komme hyppiger© under Valsen sno. cl@t yeLGjests* Naar Kludene er kommet i Hollænderen, begynder man med at vaske dem, idet navnlig ældre Halvttfjshol 1 ændere har en særlig Vaskeindretning, en saakaldt V a d s k es k i v e. Dette er en Hætte k, som sidder over* Valsen^t - se PI . 35? Fig. 4 og som indeholder* én eller som vist to skraa /ægge v, hvori clor sr udspændt < ger Valsen t Kludevæl1ing^op, Vand slaas g<---- --. rør a, mecLsns Kludens glider tilba-gø i Tpug^t.. hende Vand imidlertid medfører Snavs, i--- • ' Behandling af Kludens er blevet løsiwt fra d.iss@<f Vand, erstattes af tilsat friskt Vand., c.— 4/io+- Hollændervalsens Aksel kan hæves og sænkes, idet dens Lejer hviler paa Vægtstænger, der bevæges samtiaig ve^- en Skruemøtrikbevægelse. Man er derved i Stand .11 at regulere det Tryk, hvormed Valsen maler. Arbejdet begynder med aen nævn- te Vadskning, uden at der males, idet Valsen til en ®®Syn^el holdes højt hævet. Efter JO i. 45 Minutters F°rløb løber Randet klart af fra Rørene a i Vadskeskiven, og man sænker saa Valsen, et Messingtraad.net r. Paa disse.slyn- saaledes at en Del af Vællingens ennem Traadnettet r og løber bort gennem Afløbs- - - ’ , Da det bortlø- som ved don voldsomme -• og da dette sker der en Vadskning. 38