Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
fl sBBR ■--- - - -....................-....-......-----......-......................................................... — 67 det gemeene beste sambt Eders Majts tilbørlig rettigheder hos de Vedkommende Merckelig Kunde præjudiceres. Der nest hafver Vj ved samme forrettning befunden, at de, som i brug hafver baade Fridericlisdals Mølle saa og Lyngbye Mølle, Kand af fortræd giöre de underliggende Møller ned til Stranden stor Skade, naar de Vil Være U-villige, af Aarsag de liar til Dam stæcler store Søer, som for deris Vitløftige begreb schyld Kand i Utide holde og udlade Vandet uden fore, Da de underliggende der imod, som have ichun smaa damme, enten maa staa Unøttige for mangel af Vand eller og Uforvarendes om natte tiide være i fare for ganclske at ruineris og bortschylles. Hvor fore Voris Allerunderdanigste betenckende ti] Eders Mayts tienneste schulle være, at der blef giort een Almindelig Anordning om af Furresøe kommende Strømsbrug, livor efter een hver med Vandets udløb og ophold sig schukle rætte efter de funda- menter, som i Eders Majts Høypriszelig Lov og særdelis be- fahlinger allerede ere forfattede, at den øfverste Mølle ej Kunde af fortræd Skade den underste, som allerunderdanigst siunis at Kunde indholde efterfølgende poster: 1. At alle møller paa strömmen schukle have deris omløb eller Groldsluszer for at udlade Vandet, naar det ej forbrugis og dets ophold kan være nogen til præjudice. 2. At ingen ManufacturMølle motte gaae fra Klocken 11 om aftenen til Klocken 4re om Morgenen, paa det at de Møllere, som liar mange Vercker og niaaskee flere end Strøm- men med iefn gang Kand taale, nogenledes Kand holdes til billighed imod de andre, at de icke lader alt Vandet ud paa en tiicl og siden fattis, som Kunde være deris leilighed, som har store Damsteder og mange hiul, men iche de andres. 3. Naar der er Vand nock i Søe eller Damsted til et hiul at bespisze, da motte den der ved liggende Mølle det ej opholde nogen dag over 12 Timer, nemlig 8tQ timer om Natten og 4re om dagen. 4. Naar reparationer eller andre Usædvanlige fornøden- heder sær Vandets enten udladen eller ophold udfordrede, Da en hver at være obligerit at liave der til de tou nest underliggende Møllers sambtycke eller Ambtmandens Schrift- lige tilladelse for een Vis tiid efter Sagens beskaffenhed. 5*