Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
Manufactur Møllefr] til Manufacturerne bliver brugt, samme
hereffter som forhen, een hver 2 Karle frj for alle Extra-
ordinaire skatter (folcke og Familie Skatten undtagen, ey
heller Dragoner enrollering) maa Være befriet.
Odense den 24de September 1720.
Friderich R.
Rentek. Ark. (Pakke ang. Manufakturmøllerne paa Kbhvns. Amt).
Strandmøllen og Ørholm vare de eneste, der'ingen Kestancer havde;
de andre Møller (Lyngbymølle, Nymølle:, Brede, Stubbemøllen og
Raavad) skyldte fra 1 Januar 1710, „da Friheden var Expererit“ (se
ovfr. S. 107). „De Committerede til Krigs-Jordebøgernes Indretning11
vare Justitsraad C. C. Bircherod, Kancelliraad og Amtsskriver Ole Pe-
tersen samt G-ehejmeraad Amtmand Iver Rosenkrands. I 1720 var
Spörgsmaalet om Manufakturmøllernes Skattepligt, hvad den oven-
nævnte Pakke i Rentek. Ark. noksom viser, oftere under Forhandling.
Melmøllerne svarede 2/3 imod Ager og Eng; Møllerne, „der Alleeneste
Bruges til Manufactur“, kun Halvdelen; de Kommitterede foreslog, at
Strandmøllen skulde svare lige med de sidstnævnte, men dette udtalte
Rentekammeret sig imod i sin Indstilling af 27 Maj 1720, og den kgl.
.Resolution af 3 Juni 1720 fastslog, at „denne Mølle ligesom tilforn
2/3 deele af det, hvis af Ager og Eng Vorder betalt, maatte erlegge“.
115.
1720, 2 December. Joh. Drewsens og hans Hustru Kirsten
Jørgensdatters Testamente.
Stempel. 1 Rigsdir.
1720.
Effter som vi underskrefne, Jeg Johan Drevesen og Jeg
Kirsten Jörgens Daatter, ved Guds naadige Hielp og Bie-
stand udi nogle aar har lefved udi it Christeligt og Kierligt
Ægteskab tilsammen uden Lifs Arfvinger, og Alderdom
og Svaghed nu daglig tiltager, saa hafver vi med hver
andre paa woris allernaadigste Arwe Herre og Konges
Approbation opRetted effterskrefne Testament, livorleclis med
voris Ringe Midler effter woris død skall forholdes, hvilken
af os det dend Höyeste Gud maatte behage först at lien-
kalde nembi.
Der som det dend Naadige Gud maatte behage mig
Johan Drevesen först wed døden at henkalde og min Hu-