Strandmøllen

168 og Hofjægermester Christian Carl von Gram, som havde faaet Direk- tionen over Jægersborg Dyrehave, paastod, at de nævnte Beboere ikke havde „Frihed og Rettighed at fiske og skiære Roer, saaviit enhvers Mølle Aae strekker sig“. Kommissarierne udtalte i deres Dom af 17 Oktober 1737 (Kentek. Ark. Pakke ang. Manufakturmøllerne paa Kbhvns Amt), at det „følger af sig self, at ligesom de [d. e. Beboerne] maa benytte sig byggepladsen eller Grunden til Huusene, ligesaa maa de og benytte sig Grunden eller hvad derpaa voxer i Mølledammen, endskiönt dc paa ingen af stederne ejer Grunden"; de maa hver for sig fiske og skære Rør i deres Mølledam men ikke „i den ovenfor Dam- men liggende Mølle aae“. Herefter androg Kammerherre Gram paa, at der ved hver Mølle sattes „Skiel og pæle, hvorvit Mølle-Dammene sig bör og- skal stræcke“ (Sj. Indl. 1738 Litr. F), og under 14 Novem- ber 1738 beskikkedes de tidligere nævnte Kommissarier Helt og Han- sen hertil (Sj. Tegn. LXX, Fol. 898—899). Geheimekonferensraad Nicolaus Baron af G-ersdorf gjør imidlertid Fordring paa som Amt- mand over Kbhvns Amt at skulle være nied herved, og dette indskær- pes Kommissarierne under 23 Januar 1739 (Sj. Tegn. LXXI, Fol. 31— 32 jfr. 32—33), men forandres senere derhen, at Baron Gersdorf skal være med ikke som Amtmand men kun som Kommissarius, da det var oplyst, „at Dyreliaugen stedse haver været under Vores Hof-Jæger- mesters Inspection alleene“ (Sj. Indl. 1739 Litr. A). Skjællet blev nu sat den 12 Juni 1739, og over det er det, at Joh. Drewsen beklager sig. Sagen gik til Rentekammeret, der søgte forskjellige Oplysninger og endelig under 14 November 1739 afgav en Indstilling, i Overens- stemmelse med hvilken Kristian VI under 1 December s. A. resolve- rede (Rentek.’s Relations- og Resolutionsprot. 1739, Nr. 218) „at Pa- piirmageren Johan Drewsen maae, saalænge det paa dend saa Kaldede Strand Mølle anlagde Papiir-Verk der paa Stædet vedlige holdes, nyde Liige frihed af Fiskerie og Röerskierning udj dend ved Møllen beliggende Dam, som hands Formand ved Vores Allernaadigste Re- solution af 26<ie Martij 1731 har været tilladt, dog at hånd derimod af Röerskieringen, saa vidt hannem ved dend i Aaret 1737 afsagde Commissions-Dom og paafuldte cxcecutions-forretning udj samme Dam er fraKiendt, svarer Aarlig til Dyrehauge-huuszenes reparation og Tæk- ning saadant qvantum Köer, som Stædet af u-villige Mænd Kand taxeres for“. De til Rentekammerets Indstilling hørende Bilag findes samlede i den oftere nævnte „Pakke ang. Manufakturmøllerne paa Kbhvns Amt“ (Rentek. Ark.), og herimellem findes en Skrivelse fra Hof-Jæger- mester Gram af 18 Oktober 1739, hvori det bl. A. hedder: „Anlan- gende hvis Monsr. Drewesen ellers om sin stoere skades Lidelsze hafver fremført, Saa haver hånd Hverchen ved denne med Møllens Ejere førte Process ei heller ved clend paa Bygningen skeede u-Lyehe- lige ildebrand hafft Kingeste skillings udgifft eller Bekostning; Thi aldt hvis som saa vel paa Processen som dend skeede skade ved Ilde Branden er medgaaet, er i alt falden hans formand til Last“.