Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
135.
1743, 27 Februar. Bestilling fra Kurantbanken paa noget
Fapir hos Joh. Drewsen.
Til Papiers Fabriqeuren Sr Dreves.
Monsieur!
Da der til Banquens fornødenhed behøves 2 Riis got
Seddel Papier af nogen bedre Sort end det, som til Banco
Sedler forbruges, saa følger deraf lier indesluttet et arck til
een Modeli for hannem, hvorefter liand nu vilde behage be-
melte 2 Riis Papier paa samme maacle og med lige saadan
Ciffer og Bogstaver udj hver Seddel, som Modellen udviiser,
joe för joe hellere at forfærdige og her til Banquen tillige-
med liands Regning og dette nu liosfølgende Arck indsende.
Vj forblive
hands Velvilligste
Friis. Dauw. Soelberg. Klöcker. Klaumann.
Kgrigets Arkiv: Kurantbankens Kopibog S. 138. — Under 27
Juni 1752 bestilte Banken „20 Ries Papier Zu Banco Billets nacli dem
Letzten Modell mit Ihrer Königl. Mayest. Chifre“ (sst. S. 288). —
Under 11 Avgust 1758 findes sst. (S. 454) en alvorlig Klage over,
at noget fra „Sr. Drevesen“ bestilt Papir ej er leveret.
136.
1743, 12. April. Ansøgning fra Joh. Drewsen og tre andre
Papirfabrikanter om Indførselstolden paa Papir.
Stormægtigste Konge
Allernaadigste Arve Herre!
Her udj Eders Kongelig Mayts Riiger og Lande er allereede
oprettet af Papiers Fabriquer Een ved Kiöbenliafn, Een ved
Roeskilde, Een i Jylland, Een i Flensborg, Een i Slesvig
og 2d0 udj Christiania, hvilke Syv Verker ere i den Stand,
at de icke alleene nocksom kand fournere Landene med det
fornødne Papier men enclogsaa bortsende endeel, naar de
kunde finde den behøvende Debit. Hvilket dog icke er mu-
eligt, saa lenge Kiobmændene kand indføre imod den sæd-
vanlige Told, hvad de vil; Men siiden det er beviist, at vore