Strandmøllen

Forfatter: C. Nyrop

År: 1878

Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 316

UDK: 061.5 (489) Str

AKTSTYKKER

TIL OPLYSNING OM

DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION

MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT

SAMLEDE AF

C. N Y R O P.

UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.

KJØBENHAVN.

TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 368 Forrige Næste
181 men her paa Verket Forarbejdet, og meere har ikke staaet i min Formue. Til ydermere Beviis kand vel og tiene dette: at ieg lier ve4 Papiir Verket og til Dets Brug holder saa mange Folk endog i denne Dyre Tiicl, nemlig 10 til 16 Svenne, 10 Drenge foruden andre Arbeiclere, som med Dem, der sorterer Kludene, uclgiör et Temmelig stoer Tal. Af det Papiir, som her Aarligen Forarbeides, og Beløber sig til 6 å 7000de Riis. hvoraf 2000de Riis og undertiden derover har været Skriv Papiir og Resten Tryk-, Karduus og alle- haande Andre Sorter Pak Papiir, kanel sluttes, at Papiir Verket af yderste Kræfter og Formue drives. leg Troer ikke, at paa de Tiider, den nye Matricul er giort, den Siætte Deel Papiir af anførte Qvantum er bleven Fabriqueret og maaeskee slet intet Skriv Papiir, som gamle Breve giver mig Andledning til at Troe. Altsaa er Papiir Verket langt mere og tilstrækkeligere Forbædret og ingenlunde Aftaget eller Forringet, fordi Korn Malingen’ er kommen paa en Bædre Foed end tilforn, hvilket mig synes var meere at Rosze end at laste. Og ligesom der nu siden paa Friderichsdal, Fug- levad og Ørholm uden noget sær Privilegium er Anlagt Sigte Verker, saa meener ieg ingen, som Eier en gi. Landgilde Mølle, kanel formeenes at giöre det samme, som ieg og De liar giort. især da Vandet er det samme og ellers maatte løbe til u-nøtte i Stranden, der og ikke er andre Verker ved Denne Mølle end Papiir og Korn Maling, som just er De Toe Ting, Den i Mølleskyld ved Taxationen 1690 findes Ansat for; leg haaber derfore, at Begge Deelc nyder liige höy Protection og Befordring, saavel til videre Fremvæxt og Vedligeholdelsze som til min Conservation. Thi som det vilde være af alt for Stoer og en Ond Consequence. naar en Mand, der vover sine og Andres Penge til at sætte nyttige Fabriquer og Verker (som vores Allernaadigste Konge med en saa særdeles Naade protege- rer og ønsker vedlige holdt og til mueligste Fuldkommenhed Bragt) i god Stand og med den yderste Flid og Stræbsom- hed Arbeider, skulde Trykkes og Ruineres; hvilket viszeligen vilde skee veel mig, dersom mine Stoere Bekostninger, Flid og uendelig Arbeide skulde imod ald ret og Billighed blive Bebyrdet med Noget.