Strandmøllen

XI at det tör antages, at Tyge Brahe, der allerede den Gang havde forladt Danmark, har föjet dem til, da lian i Udlandet modtog disse Beregninger fra sit tidligere Hjem. Mærket er utydeligt, men det Braheske Vaaben. en (sort) Bjælke i (hvidt) Felt, kan skimtes. Endnu utydeligere er dog det andet her meddelte Mærke, saalecles som det findes i det i Wien opbevarede Manuskript til Tyge Brahes meteorologiske Dagbog. Det skal være vanskeligt at afgjöre, hvad der hører til Mærket, og hvad der er tilfældige, tynde Steder eller Pletter i Papiret, og Afgjörelsen besværliggjores derved, at det Halvark, hvorpaa Mærket findes, er foldet sammen til to Blade, paa en saadan Maade, at Folden gaar igjennem Mærket. Det er derfor givet her, ikke som det ses i Pa- piret, men saalecles som Hr. Friis antager, at det maa have været. I Fortalen til den trykte Udgave af Dagbogen (Kbhvn. 1876) oplyser han, at Cirklen er 23/4 Tomme i Grjennemsn.it, og at det samme eller et lignende Vandmærke ses enkelte Steder i nogle Exemplarer af T. Brahes Epist. astronom., trykt paa Uranieborg 1596. Hermed er Rækken af danske Papirmærker fra det 16de Aarhundrede væsentlig afsluttet. Det er ikke mange, men Papirmageriet kom jo först hertil i det nævnte Aarhundredes sidste Halvdel, og som det forholder sig her, forholder det sig i Sverige, medens f. Ex. J. H. Stoppelaars Bog: Het Papier in de Nederlanden gedurende de Middeleeuwen (Mid- delburg 1869) kan meddele et Papirmærke fra 1360. Den driftige svenske Biskop Hans Brask skriver 1524 til en Landsmand, som rejste til Tyskland: „Griffuer oc akth vppa pappers mölna oc at j motte faa en lerjunga hiit med eder för thenne iii riike skyl], the formoge vel fode en karl11, og denne Udtalelse synes at godtgjöre, at ingen af de nordiske Riger paa den Tid havde nogen Papirmølle. Snart efter liai' Sverige muligvis faaet en saadan ved Linköping, og 1546 nævnes en Kasper Papirmager, hvis Mølle laa udenfor Stok- holm. Der har altsaa vistnok været Papirmøller noget tid- ligere i Sverige end i Danmark, men de hidtil paaviste svenske Papirmærker ere alle fra Tiden efter 1600 1 Nord. Boktryckeri-Tidn. 1871, S. 36—37; Klemming: Ur en antecknares samlingar, Stklilm., 1868—73, S. 237—241. II*