Strandmøllen
Forfatter: C. Nyrop
År: 1878
Forlag: FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 316
UDK: 061.5 (489) Str
AKTSTYKKER
TIL OPLYSNING OM
DEN DANSKE PAPIRFABRIKATION
MED STRANDMØLLEN SOM MIDTPUNKT
SAMLEDE AF
C. N Y R O P.
UDGIVNE VED FABRIKEJER C. DREWSENS FORANSTALTNING.
KJØBENHAVN.
TRYKT HOS NIELSEN & LYDICHE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XVI
kommer følgende Mærke (Fig. 8), der med nogen Forskjel
i Tegningen ogsaa forekommer i et Dokument fra vistnok
1651 (Skaanske Kommissarieregnskab 1650—52 Bil. 95).
Eig. 8.
Frederik III’s Navneciffer viser hen til en dansk Papirmølle,
men det er ikke let at afgjöre hvilken. I Bevillingen af
1637 (ndfr. S. 20) for Møllen i Skaane er der aaben Plads
for det Vandmærke, den skulde føre, men 1637 er et Mærke
med Frederik III’s Navneciffer en Umulighed, og det ikke
indtegnede Mærke har sandsynligvis desuden været det
samme, som ses i Møllens Privilegium for 1653 (ndfr.
S. 31). Denne Mølle kan det altsaa næppe være, og
af andre Møller er der, da Møllen ved Hvidøre og Møllen
paa Hveen ere ophørte, formentlig kun faa at vælge imellem.
1621 havde Abraham de la Haye og Peter Bielefeldt faaet
Bevilling til at anrette „en eller flere Papiers Møller“ (ndfr.
S. 13),1 1625 faar Gödert von Lyck Bevilling til at opbygge
en Papirmølle (ndfr. S. 14), og endelig faar Johan Ettersen
1643 Ret til at opsætte „en papir Mølle offuer eller neder
for hans Walchemølle“ (ndfr. S. 24). Hvad de tre først-
nævnte Privilegiehavere angaar, da foreligger der Intet, som
tyder paa, at de have benyttet deres Bevillinger. Der er
altsaa. hvis man tör betragte Møllen ved Aarhus som op-
1 Bevillingen,-der ordret er trykt efter Sj. Reg., er i sin Slut-
ning meningsløs; der er nemlig, hvad man ser af den originale
Bevilling (Geh. Ark. Aflev. fra dske Kane. Registr. 89 S. 123:
Fabriker), glemt nogle Linier. Mellem L. 14 og 15 f. o. ndfr. S.
14 skal indsættes: „Att ingen fremmede saadanne Extracter,
som de Distillerendis worder, schall maae [wdj wore Kiger]
och Lande Indføre”. De indklammede Ord. ere ulæselige i
Originalen, der i det Hele har lidt betydelig Overlast.