Strandmøllen

XVIII legen. I Svenskekrigen blev Egnen omkring Strandmøllen i höj Grad medtaget1 ligesom selve Møllen blev ødelagt (ndfr. S. 35), og endnu 1667 høre vi, at den „bygning, Som der paa Staar, Er gandsche Øde“ (ndfr. S. 39), Noget, der vist- nok tildels er foraarsaget ved, at det henstod uvist, om Møllen ikke skulde gaa over i andre Hænder, da der i lang Tid ingen Afgifter var betalt af den. Spörgsmaalet herom blev först afgjort 1672 (ndfr. S. 44), men allerede Aaret efter betegner en Rejsende (Ulrik v. Werdum) Møllen som velbygget2. Den er altsaa bleven rejst paany, men enten er dette kun sket maadeligt eller ogsaa er der overgaaet den en ny Ulykke, ti 1686 er cler Tale om at „opbygge“ Strand- møllen, der i det Hele hyppigt skifter Ejer og næppe liar haft nogen rolig Udvikling, om den overhovedet har udviklet sig. I alt Fald har den næppe kunnet maale sig mecl Pa- pirmøllen ved Frederiksdal, der anlagdes af Landets Dron- ning Charlotte Amalie. Naar man træffer et særlig pragt- fuldt Papirmærke fra denne Tid, er der altsaa en Sandsyn- lighed for, at det er udgaaet fra Møllen ved Frederiksdal, og denne Sandsynlighed voxer, naar det som nedenstaaende Mærke (Fig. 9) direkte henviser til Dronningen; det bestaar af det danske og det hessiske Vaaben. Dette Vandmærke findes i to Dokumenter fra 1676 (Hans Thomesen Gerners Furageregnskab 1676, Bil. 76; Joak. Kruses Feltartilleriregnskab 1676 Bil. 48). Et andet Mærke, cler muligvis ogsaa kan henføres til Frederiksdal, er nedenstaaende Fig. 10, der ogsaa findes i et Dokument fra 1676 (Bil. 88 til Hans Thomesen Gerners Furageregnskab 1676). Det falder saa naturligt at lade C A sige Charlotte Amalie. Vi komme nu til et Mærke, som det er tvivlsomt om, hvorvidt det skal henføres til Møllen ved Frederiksdal eller til Strandmøllen, men til en af disse Møller maa det hen- føres, ti Mærket er Hans Heusers Navn. Heuser, der op- rindelig drev Papirmøllen ved Frederiksdal, fik i Tiden mel- lem 1683 og 1686 ogsaa Strandmøllen under sig (ndfr. S. 60 jfr. 57). Der er altsaa for saa vidt frit Valg mellem Møllerne, men der er muligvis nogen Grund til at give 1 Skand. Bogtr.-Tid. 1873, S. 37. 2 Hist. Tidsskr. 4 R. VI, S. 336.