Herman Raffel 1869-1919

HERMANN RAFFEL 29 Samme Aar paabegyndte Hermann Raffel Import af Cykler fra The Sparkbrook Manufacturing Co. i Coventry, der var Hoved- sædet for Cyklefabrikationen i England, og aftog de første Aar op imod 100 Maskiner, hvad der den Gang, i Cyclismens Barneaar, var et Kvantum. Ligeledes sluttede Firmaet Forretningsforbindelse med E. VAN Hoegarden & Co.s Jernforretning i Anvers, fra hvilke det bl. a. fik Vinkeljern, T-Jern, Hjulbolte og Skinnespiger, og Aaret efter med Wilkie Adamson & Co. i London. 1893 træder Firmaet lige- ledes i Forbindelse med Den norske Naglefabrik i Christiania, fra hvilket det modtager Klinknagler og Møtrikker. I Aarenes Løb var Hermann Raffel bleven Hovedagent i Danmark for Salg af de forskellige Arter af Jerntraad og Stifter; iøvrigt var Traadforbruget i stadig Stigning herhjemme, dels paa Grund af Te- lefonanlæg, Udviklingen af den elektriske Industri m. m., dels paa Grund af den tiltagende Anvendelse af Pigtraad, Hegntraad o. 1. Sam- tidig dannedes der i Udlandet inden for Jernindustrien fleie og flere Syndikater ved Sammenslutning af de paagældende Værker, hvor- ved Priserne paa det danske Marked kunde strammes. Disse forskel- lige Omstændigheder bevirkede, at Hermann Raffel gav sig til at spe- kulere over Mulighederne for en hjemlig Traadindustri; han maatte imidlertid længe sysle med Tanken, inden den blev til Virkelighed. Allerede i 1884 havde han været i Lag med Spørgsmaalet, han hav- de talt med en af sine største Kunder i Malmø, Bønnelycke&Thu- røe, om Mulighederne for Anlæg af en Stiftefabrik i Sverige, der kunde forsyne hele Skandinavien, og han havde forgæves søgt at interessere DusseldorferEisen-und Draht Industrie for Tanken. Dette Værks Direktør Schöneberg skriver 2. Dec. 1884 til Raffel bl. a. føl- gende : »Auf Ihre Anfrage, ob wir die Anlage einer Stiftenfabrik in Malmö niebt fur ratio- nell halten, håbe ich bisher zu antworten versäumt. Ich bin mit Ihnen der Ansicht, dass die Herrn B. & T. sehr wohl daran thun, sich auf die Fabrication von Stiften einzu richten, wenn sie Jemanden finden, der dies versteht. Wir betheiligen uns aber nicht an Anlagen, welche wir nicht selbst leiten können und lassen uns auch nicht durch den Umstand hierzu bestimmen, dass wir an den Draht wiirden zu liefern haben. Es ist auch sehr fraglich, ob wir auf die Lieferung von Maschinen wurden reflectiien können, da wir noch in erster Linie fur uns deren zu bauen haben.«