Herman Raffel 1869-1919

28 HERMANN RAFFEL stere saa mange, og Johannes Jørgensen maatte da rejse til Hamborg, hvor det lykkedes ham at faa Overenskomsten ændret til 4 Sendin- ger fra December til Marts paa 350—400 Tons pr. Gang. Hvad der imidlertid slog Hovedet paa Sømmet og ødelagde Forretningen var, at Indførselstolden i Amerika blev forhøjet fra 2 Cents til 3 Cents pr. Hoved. Fra Amerika har Raffel importeret Have- og Landbrugspro- dukter bl. a. amerikanske Æbler og Kød, en enkelt Gang gjordes der Forsøg med amerikansk Smør, som Raffel solgte pr. Kommission for Raaberg, Strand & Co. i Chicago, der 1890 sendte 50 Tons »ægte Fløde-Smør«, der blev solgt i Danmark for deres Regning. 1. Sept. 1890 takker de Raffel for prompte Afregning og skriver »uagtet Re- sultatet ikke viste sig synderlig tilfredsstillende, hvilket vi dog ikke regner Dem til Last, er vi efter Omstændighederne fornøjet og haa- ber en anden Gang at have mere Held med Consignationer til Dem, naar Conjuncturerne stiller sig fordelagtigere saavel her som paa De- res Sted.« Da Raffel det følgende Aar forespurgte, om der var no- gen Udsigt til en fortsat Smøreksport fra Amerika, svarede Raaberg, Strand & Co., at Priserne paa Smør i Amerika stadig var for høje til, at en Eksport kunde lønne sig. Senere gjorde Raffel ogsaa Forsøg med Import af Smør fra Finland. I 1891 overtog Raffel bl. a. Agenturet for Gebruder Peters i Mer- scheid ved Solingen, fra hvem han navnlig erholdt Lommeknive. Samtidig med, at Johannes Jørgensen havde faaet Prokura, var han gennem Kontrakten med Markt & Co. bleven Partner i den Del af Firmaet Hermann Raffels Virksomhed, der bestod i den amerikan- ske Import, og dette Forhold førte til, at Jørgensen, der havde vist sig som en meget dygtig Sælger, ved en ny Kontrakt 26. April 1892, der fik tilbagevirkende Kraft fra 1. Jan., blev Parthaver i Forretningen uden at gøre noget Kapitalindskud, idet der tillagdes ham en vis Pro- centdel af Nettoudbyttet, ligesom der sikredes hans Enke eller Børn en saadan. Begge Interessenter fik Ret til at tegne Firmaet, men in- gen af dem maatte uden Medinteressentens Samtykke paadrage Fir- maet Kaution eller Vekselforpligtelser eller overhovedet tegne Fir- maets Navn paa Gældsbreve eller Skykiforpligtelser.