Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

106 og udforet med slette Varmeledere, den yderste Del til Høire med Træ. Den har en Pakning af Meta], der slutter mod den ydre Cylindervæg C, men ikke ind imod D. Naar D gaaer indad o: til Venstre, lukker den for kold Luft for Rummet F, men gaaer D til Høire , lægger Ringen sig an mod Knasterne e og fylder D med kold Luft. Rummet F faaer sin kolde Luft gjennem Ventilerne i Arbeidsstempkt E, hvilke aabne sig ved Atmosphærens Tryk, naar D fjerner sig fra det. Blikcylindren (r ligger indenfor Cylindren C ved dens venstre Ende, saaledes at Forsyningsstemplets Blikcylinder kan bevæge sig ind mellem G og A med Spillerum. G er aaben til yderste Venstre, saa at naar Ventilen f trykkes ned, derved at en Vorte paa Krum- tapaxlen K virker paa Vægtstangen g, saa kan den brugte varme Luft undvige gjennem Kammeret H til Skorstenen I. Ventilen f skal aabnes lidt før D er begyndt at skydes til Venstre. Spiralfjedren i holder den tæt. KL er Krumtappen, der ved Pleielstangen M kan paa- virkes af Vægtstangen N, der tilligemed to andre kortere Vægt- stænger lige bag ved sidder paa Axlen n og skydes til Høire af en Ramme paa Arbeidsstemplet, naar den ophedede Laft med Spænding virker paa dette. Krumtappen K L er ligeledes for- bunden med en Stang O, der virker paa Vægtstangen P med Omdreiningsaxen p. En Vægtstang paa samme Axe p fører Forsyningssteinplet D frem til Venstre. Denne Vægtstang har Stillingen p pi i Figuren. Maskinen er enkekvirkende, og dens hele Virkning oversees bedst ved de følgende Figurer (105 a og ß). Fig. 104 viser Stemplerne i Tilbagegang mod Venstre; f skal være aabnet og forblive saaledes , indtil Stemplet D har fuldendt Løbet mod Venstre. Fig. 104 og 105 a vise, at Rummet F under denne Bevægelse er voxet, saa at det har suget Luft ind igjennem Ventilerne i E. Nu lukkes Ventilen f i Fig. 104, og ligeledes ville Ventilerne i E være ved at lukke sig, da Stemplet D nu vil begynde sin Vandring til Høire. Men det sees, at Stemplet E endnu har et Stykke tilbage af sin Bevægelse til Venstre, saa at Luften i Rummet F altsaa sam- mentrykkes. Fig.105/^ viser den Stilling, hvor E har endt sin Vandring