Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

no Turbinernes Theori. Vandets Grj en nem g an g gj en ne ni en Kanal. I Fig. 106 forestiller A R en Kana], som gjennemstrømmes af Vand. Kanalens Tversnit forudsættes at være uendeligt lille, og der abstraheres fra alle Modstandene mod Vandets Be- vægelse. Ved A staaer Kanalen i Forbindelse med en Vand- beholder, hvis Vandspeil ligger i en Høide h over Tversnittet I; man ved da, at hvis Vandet var i Hvile (Kanalen lukket ved Æ), saa vilde det Tryk, som Vandet udøvede i I, maales ved Høiden h. Er Vandet derimod i Bevægelse, og har det i 1 en Ha- stighed = ci, saa vil Trykket være mindre end i Hviletilstanden, det vil nemlig maales ved Vandliøiden , , ci2 Ai = h — —. %9 Ligger Tversnittet II et Stykke = d dybere end I, og har Vandet her ved en Hastighed — v>, saa vil Trykket i II maales ved Vandhøiden h2 = h + d - % 9 Hidtil have vi antaget, at Kanalen laae fast. Hvis den nu derimod dreies om en lodret Axel med en Vinkelhastighed = w, saa vil Centrifugalkraften bevirke, at Trykket paa de forskjellige Steder bliver forskjelligt fra det ovenfor beregnede. Vi ville indføre følgende Betegnelser: y = Vægten af en Cubikenhed Vand, F — Kanalens Tversnitsareal paa et vilkaarligt Sted.