Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

3 saa vil det sige, at den hver Secund udvikler 3 x 480 = 1440 u', altsaa i hvert Minut 60 X 1440 — 8640011 Denne Angivelse af en Hests Kraft stemmer paa det nær- meste med, hvad der i Udlandet kaldes en Hests Kraft. I Frankrig er: Arbeidsenlieden — 1 Kilogram . 1 Meter — 1 mk- —• 6.37211 ‘ dansk, 1 Hests Kraft = 75 mk = 477.911' dansk. I England er: Arbeidsenlieden 1U/ engelsk O.ssos)11' dansk, 1 Hests Kraft — 33,000 u' pr. Minut — 550 pr. Secund eller = 484.5U/ dansk pr. Secund. Som man seer, er 1 Hests Kraft ikke nøiagtig den samme overalt, men Afvigelserne ere saa smaa, at de ingen praktisk Betydning have. Naar en Kraft gjennemløber en Vei i modsat Retning af den, hvori den virker, forbruger den Arbeidsmængde; en saadan Kraft fremtræder som en Modstand. Relationen mellem Arbeidsmængde og levende Kraft kan da udtrykkes saaledes: Naar en Masse er i Bevægelse, og derved gjennemløber en Vei, medens en Kraft stadig virker paa Legemet i Retning modsat Bevægelsen, da vi] Hastigheden aftage, og det derved "frembragte Tab i levende Kraft er = det Dobbelte af den Ar- bejdsmængde, som Kraften har consumeret. Betingelser for Maskiners Gang. Modstandene, som findes i et Maskineri, kunne være 2 Slags, nemlig: Ny tte modstande,*-o: saadanne, som ere uadskillelige ha den Virksomhed, man ønsker udført af Maskinen, og som i givet Tilfælde ville kræve et aldeles bestemt Forbrug af Arbeids- mængde, hvorledes end Maskinen indrettes. Dette Forbrug kaldes Maskinens Nyttevirkning. Skadelige Modstande, o: saadanne, som ikke umid- delbart hidrøre fra Maskinens egentlige Øiemed, men som skyl- des Maskinens L fuldkommenheder. Den Arbeidsmængde, som consumeres af disse Modstande, kan i givet Tilfælde vel ikke 1 *