Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

122 noget deraf. (Dette er tilnærmelsesvis rigtigt, dog have Reg- naufts Forsøg vist, at der vil fortættes noget af Dampen.) Til Bestemmelse af Relationen mellem Dampens Volumen og dens Tryk bruge vi følgende empiriske Formel, som Navier har angivet for mættet Damp: M in „ = = — — ö n + P hvori p = Trykket af Dampen pr. Qvadratenhed. S = det fordampede Vandvolumen. M = Volumen af den udviklede mættede Damp til Spændingen p. M f.i = -Q- kaldes »Dampens relative Volumen til Spændingen p». O ni og n ere Constanter bestemte ved Forsøg. Udtrykkes p i pr. □' haves f n f i a S 111 = 3941000 for Damp af lavere Spænding .. n ( m -= 4184000 tor Damp af høiere Spænding Det første Sæt af Værdier giver tilstrækkelig Nøjagtighed selv for Damp, hvis Spænding er lavere end Atmosphærens, og skal derfor bruges ved alle Condensationsmaskiner. Det andet Sæt af Værdier maa kun anvendes for Damp, hvis Spænding er over 1 Atmosphære, men giver da ogsaa til Gjengjæld større Nøiagtighed ved høie Spændinger end den man faaer ved det første Sæt. Beregning af en Maskine med 1 Cylinder. Følgende Betegnelser indføres: a = Steinpelarealet i Qvadratfod. I = Stempelslagets Længde ] h = Stemplets Vei før Afspærringen ' । d = Stempeldiametren i c = Høiden af det skadelige Rum ’ Naar Stemplet har tilbagelagt en Vei = h, findes i Cy- lindren et Dampvohim — a (li 4- c) af Spænding = Pi. Naar Stemplet da har tilbagelagt Veien X, idet Å > h, saa vil Dampen have et Volumen = a (Z -|- c) og man finder ifølge Naviers Formel det tilsvarende Tryk n;