Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

9 vægeisen, samt med coniske Tandhjul d og e, mellem hvilke er indskudt de smaa coniske Iljul fog g, der sidde løst paa Vægt- stangen h i saaledes, at de kunne dreie sig uden at tage denne med sig. Axlerne a og b ligge i hinandens Forlængelse, men ere iøvrigt uafhængige af hinanden. Ved i hænger en Vægtskaal og ved h en Contravægt, som holder Stangen f g vandret, naar Apparatet ikke bruges. Sættes da Apparatet i Virksomhed, idet Bevægelsen ved en Rem overføres til a og derfra gjennem Tand- hjulene til b for atter at ledes bort derfra ved en Rem, saa indseer man, at idet Bevægelsen foregaar i den ved Pilene an- tydede Retning, vil en vis Kraft p virke paa alle de Steder, hvor Hjulene indgribe i hinanden. Hjulet f vil da trykkes nedad, g opad, hver med en Kraft =■ 2 p. For at holde Vægtstangen i sin vandrette Stilling, maa man da. lægge en Vægt — P paa Skaalen, og naar Ligevægt er op- naaet har man P . 1 — 4 p r for at beregne Arbejdsmængden, som overføres gjennem Appa- ratet, maa man desuden kjende Bevægelsens Hastighed; lad n betegne Antallet af Omdreininger pr. Minut af Axlerne a og b, saa er Arbejdsmængden pr. Secund a - 2P.2;~ = ”np. i p 60 60 Man behøver altsaa kun at kjende Vægtstangsarmen 1, be- stemme P og observere n, hvorimod Størrelsen r ikke indgaar i Formlen. Blandt Apparaterne, ved hvilke Modstanden maales, er Prony’s Bræmsdynamometer det vigtigste. (Fig. 6). a er en Axel, som omdreies ved en Bevægemaskine og ska] for- plante Kraften til Arbejdsmaskinerne. Naar dens Kraft skal maales, ophæves dens Forbindelse med Arbeidsmaskinerne, og istedetfor disses Modstande sættes en Friktion sin odstand, som man er istand til at maale. Naar denne Friktionsmodstand afpasses saaledes, at Hastigheden er den samme som under Maskineriets sædvanlige Gang, vi] man faa udviklet den samme Arbejdsmængde, som under normale Forhold, og denne Arbeids- mængde consumeres af Friktionsmodstanden. Apparatets Indretning er følgende: