Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

29 Periferien, og tages = 0.28, som ved Remme i alminde- lig Tilstand paa Støbejerns Skiver, saa haves efter Tabellen = 2.02 og efter (27) P = , Q = omtrent 2 Q. Det 1.02 Træk, som med tilstrækkelig Sikkerhed kan bydes en Læderrem paa Q Tommen af dens Tværsnit er 274 ST; sættes Breden af Remmen — b, Tykkelsen = t, saa haves 274 . b t — 2 Q. Nu er for en enkelt Rem t = | Tomme, altsaa 45.7 b = 2 Q o: 22.s b = Q; men sættes det Antal Hestes Kraft, som Skiven forplanter. = N, Skivens Hastighed i Omkredsen — v Fod, saa er N = ø: Q = 480 —, og indsættes denne Værdi for Q, 4oU v erholdes for enkelte Remme: 22.8 b = 480 N 0: b = 21 —.................(29). V V Men da ft let kan blive lidt mindre end beregnet, P altsaa lidt større, saa regnes sædvanligt: b = 24 . ..................(29a), en 1* orme!, i hvilken N er Hestes Kraft, v Fod og b Tommer. løvrigt vil Tabellen paa forrige Side kunne tjene til at be- regne Rembreden for særegne Tilfælde. Dobbelte Remme have dobbelt saa stor Tykkelse som enkelte, men de anstrænges niere ved Bøjningen, hvorfor man bedst tager i dette Tilfælde b = 16 ~.........................(30) v Ved Remme anvendes ofte Strammem!ler, der enten kunne stilles efterhaanden som Remmene række sig, eller som synke ned og trykke sig mod Remmen med en Vægt, med hvilken de ere betyngede. Fig. 42 viser en saadan. Sættes Z E F, som Remmens Parter paa hver Side af Rullen danne med hinanden — a, og Trykket G II i Z_ «’s Halverings- linie = q, Parternes Spænding = p, saa bliver q = 2 p cos .—, men q — qi cos ß,