Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

foretrækkes sædvanligvis, dog haves ogsaa mere complicerede Apparater af denne Slags. Fig. 8 viser et saadant, angivet af Egen. Skiven paa Axien a er her erstattet ved en Ring af Støbe- jern, sammenskruet af 2 Halvdele, der ved Stilleskruer kan fast- gjøres centralt paa Axlen. Baandet er af Klokkemetal, Bakken b af Træ, foret med Klokkemetal. løvrigt er Indretningen den sædvanlige. Et Dynamometer, hvis Indretning er væsentlig f’orskjellig fra Prony’s, er i Hovedtrækkene følgende: Paa Axlen sidder en Skive, hvorover gaar et bøieligt Baand eller en Baandkjæde. I den ene Ende af Baandet er anbragt en Vægtskaal, den anden Ende er befæstet til et Fjederdynamometer, som angiver det Træk, der udøves deri. Man belaster nu Vægtskaalen, og forøger derved Friktionen paa Skivens Omkreds, indtil Hastig- heden af Maskineriet er den sædvanlige. Man har da i Baan- dets ene Part et Træk p, paa Grund af den dertil ophængte Vægt, og i den anden et Træk P, der aflæses paa Dynamome- tret. Man indseer da let, at Friktionen maa være — P 4- p, og observeres Antallet af Omdreininger n pr. Minut, saa haves Arbejdsmængden pr. Secund v 2 ti r . n A = (P-P) ■ - go- Dette Princip er angivet af Na vier, og et Dynamometer, grundet derpaa, er construeret af Englænderen Imray.