Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

hvorved Skivens Form findes som A Ai * As1 Ab’ Aa’ o. s. v. Ligesom i forrige Exempel faaes 2 Knæk paa Skivens Omkreds, svarende til de Puncter, hvori Stangens Bevægelse skifter Ret- ning; det indadgaaende Knæk kan ogsaa her undgaaes ved at anbringe en Rulle paa Stangen. Exentriken bliver en skjæv Hjerteskive. En særegen Exentrik, formet efter en Cirkel- afvikler, anvendes til Løftning af Stampere. Løftet begynder ved den retlinede Bevægelses Berøringspunkt med den afviklede Cirkel og foregaaer efter Tangenten til denne Cirkel. Efterat Løftet har fundet Sted, falder Stampen atter ned paa Grund af sin egen Vægt. Fig. 61 viser dette Slags excentriske Løftearme. A an- giver den nederste Stilling af en Løftearm, der hvor Løftet be- gynder, Ai den øverste Stilling, i hvilken Armen slipper Stam- peren. B og Bi ere de tilsvarende Stillinger af Stamperens hori- zontale Tap, under hvilken Løftearmen griber. Den horizontale Underflade af B vil i enhver Stilling tangeres af Løftearmens krumme Flade, da Tangenten til Cirkelafvikleren altid er lodret paa Tangenten til den afviklede Cirkel. Bevægelsen sees at foregaa med ensformig Hastighed. Krafttabet liidrørende fra Frictionen ved Løftearnien kan let beregnes. Kaldes Radius i den afviklede Ciikel r, og be- tragtes Stillingen i det Øieblik, da Axlen har dreiet sig en Vinke] </> siden Løftets Begyndelse, saa vil Stamperen være løftet gjenneni Høiden r 7. Dreies Axlen fremdeles en lille Vinkel d 7, vil Irictionen gjennemløbe Veien d s — r . d <p. Kaldes endvidere hele Stamperens Løftehøide h, den dertil svarende Axeldreining yi, haves: h — r (f i og den af Frictionen under hele Løftningen gjennemløbne Vei