Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

Emne: Udgivne med enkelte Forandringer ved S.C. Borch.

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
__________ ______ ________________ _________________________ 62 Navets Længde _________— 0.9 D | 1.05 D 1 1.25 D idet samtidigt Navets Tykkelse = 0.45 D 1 0.42 D | 0.40 D hvor 2 og 2 Værdier ere sammenhørende. Er Krumtap og Axel ikke af samme Materiale, saa beregnes først Diametren for en Axel med samme Paavirkning som den foreliggende og af samme Materiale som Krumtappen, og dennes Diameter lægges til Grund for Beregningen. Vorte tapp en s Dimensioner beregnes efter Kraften P ligesom en almindelig Tap, idet enten (8) eller (11) benyttes. Undertiden indrettes Vortetappen som Kugletap, for at give Forbindelsesstangen nogen Bevægelighed ud af den Plan, i hvilken Vortetappen bevæger sig. I saa Tilfælde gjøres Kuglens Diameter = 1.5 d, hvor d er den beregnede Tapdiameter. Hovedet til Vortetappens Befæstelse bestemmes forskjelligt eftersom Krumtappens Materiale er Smedejern eller Støbejern. For Smedejernskrumtappe sættes: Hovedets Længde — 1.4 d, — Vægtykkelse — 0.5 d. For Støb ejerns krum tappe: Hovedets Længde = 2 d, — Vægtykkelse = 0.7 d. Armen paavirkes ikke blot til Bøining, men ogsaa til Vridning, da Kraften P virker udenfor dens Midtplan. Breden af Armen i en Plan I Axen bestemmer hoved- sagelig Krumtappens Udseende, den optegnes derfor strax under Hensyn hertil, saasnart Nav og Hoved ere afsatte med de beregnede Dimensioner. Hvor Armen støder til Hoved og til Nav maa der ikke findes skarpe indadgaaende Kanter, men disse Steder maa afrundes godt. Tykkelsen h bestemmes efter Styrkehensynet. Man tager Hensyn baade til Bøining og Vridning, idet man benytter Formlen M = j Mi, + I der rigtignok kun gjælder for rundt Tversnit, men dog med til- strækkelig Tilnærmelse kan anvendes paa det rektangulære. Beregningen simplificeres ved grafisk at finde den Arm A2, hvorpaa P maa virke for ved Bøining alene at frembringe samme