Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

61 krumtappe rektangulært Gjennemsnit, ved Støbejernskrumtappe et Gjennemsnit, som Figuren viser. Tappen d, hvortil Pieilstangen er befæstet, kaldes Vorte- tappen eller Krumtappinden; den er altid af Smedejern eller Staal og udgjør ikke eet Stykke med den egentlige Krum- tap, men er befæstet dertil paa forskjellige Maader, hvoraf nogle ere viste paa Figurerne. Dimensionerne beregnes efter Styrkehensynet, naar først Kraften P, der virker paa Vortetappen, og Armens Længde A, regnet fra Axlens til Vortetappens Midtlinie, ere bekjendte. Axlens Diameter D beregnes som Omdreiningsaxel efter Mo- mentet P A, der virker vridende derpaa. Herved er der dog ikke taget Hensyn til den hele Paavirkning, som den er under- kastet, thi den vil tillige blive bøiet. Denne Paavirkning maa man dog søge at formindske saa meget som muligt, hvilket sker ved at understøtte Axlen saa tæt ved Krumtappen som muligt. Det Moment, hvormed P da virker til at bøie Axlen, vil i saa Tilfælde blive lille, og da Formlerne (18) og (19) give meget stor Sikkerhed, vil den herefter beregnede Tykkelse sæd- vanligvis være stor nok til at modstaa den hele Paavirkning. Er den bøiende Virkning imidlertid stor, saa maa der særskilt tages Hensyn dertil. Det største Moment, hvormed P virker ti] Bøining at Axlen, findesved at tænke sig Axlens Understøtnings- punkt midt i Leiet, og P’s Angrebspunkt midt i Vortetappen. Kaldes da den Arm, hvorpaa P virker bøiende, a, saa ved man, ifølge den techniske Mechanik, at Vridningen og Bøjningen til- sammen vil frembringe samme Fiberpaavirkning som det bøiende Moment: 3 p a + 5. (p og man kan altsaa beregne Axlen som Bæreaxel alene, idet P regnes at virke bøiende paa en Ann Ai bestemt ved Al = f « + | |/A2 4- a®. Figur 63 b viser en simpel Construction af Ai, der let vil forstaaes uden videre Forklaring. Navet om Axlen gives Dimensioner, der rette sig efter Axlens Diameter D saaledes, at hvis Axel og Krumtap ere af samme Materiale, saa tages