Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

Emne: Udgivne med enkelte Forandringer ved S.C. Borch.

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
60 Tabet kan beregnes saaledes: Ei' Frictionscoefficienten (.1, Modstanden der skal overvindes Q, saa virker paa Skivens Omkreds Frictionen (14 Q. Denne gjennemløber under | Omdreining Veien n r, con- sumerer aftsaa Arbejdsmængden z/ rt Q r og da Modstanden samtidig har gjennemløbet Veien 2 e, faaes Frictionen F reduceret paa Modstandens Bane hvoraf sees, af F voxer med Forholdet ■— e Hvis f. Ex. — = 2J, ft = 0.15 faaes F — 0.53 Q,, saa at e altsaa Frictionen i dette Tilfælde vil bevirke, at Modstanden bliver ca. Gang større end den ellers vilde være. 8) Krumtapmekanismen. Herved forstaaes en Forbindelse af flere forskjellige Maskin- dele, nemlig Krumtap, Pieilstang, Stempelstang og Krydshoved, der ofte benyttes, f. Ex. ved Dampmaskiner, hvor Bevægelsen udgaaer fra Stemplet og meddeles gjenneni Stempelstangen, Pieilstangen og Krumtappen til Axlen, og ved mange Pumper, hvor Bevægelsen udgaaer fra Axlen, og gjenneni Krumtappen, Pleihstangen og Stempelstangen meddeles ti] Stemplet. I begge Tilfælde vil Paavirkningen af de enkelte Maskindele i Forbin- delsen foregaa paa samme Maade, hvorfor de kunne behandles under eet. a) Krumtappe. Disse kunne enten være almindelige Krumtappe (Fig. 63), der anbringes paa Enden af Axlen, uden at dennes Form derved forandres, eller Krum tapbug ter (Fig. 64), der dannes ved en Forkrypning af Axlen paa det Sted, hvor den skal modtage eller afgive Bevægelsen, hvilket Sted ikke er Enden af Axlen. Almindelige Krumtappe kunne dels være af Smedejern (Fig. 63 a), dels af Støbejern (Fig. 63 b). De ere ved et Nav ined Kile fastgjorte til Axlen. Armen A har ved Smedejerns-