Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

 142 dingen at betragte som fuldstændig constant (afseet fra Stempel- friction og lign.) og kun afhængig af Belastningen paa Stemplet. 2) Gentrifugalblæseren. Denne er i sin Indretning ganske i Overensstemmelse med Centrifugalpumpen og dens Beregning kan ogsaa ske efter ganske de samme Formler, naar Størrelsen li i Formlerne erstattes ved Trykdifferensen maålt i Luftseile. Herved tages vel intet Hen- syn til den Volumenforandring, som Luften undergaaer, men Centrifugalblæseren bruges kun ved saa lave Spændingel, at den derved begaaede Feil er fuldstændigt forsvindende. Ved Formlernes Anvendelse maa dog bemærkes: Modstandscoeffi denterne maa tages (etter Rittingør) noget større end for Vand: Cz = 0.3 a 0.4, Cn = 0.15, ni = 0.4. Er der intet Ledeapparat bliver £n = 0 og m = l. Coeffi- cienten £z bliver mindst, naar Skovlerne udføres paa lignende Maade som angivet ved Centrifugalpumperne, men ofte bruges en simplere Construction med plane Skovler, hvorved Cz bliver stor. Trykhøiden, der medgaaer til at overvinde Modstandene i Ledningen, hg, beregnes efter den techniske Mechaniks Formler. Med Hensyn til Anvendelsen og Construction©!! mærkes. Centrifugalblæseren kan enten virke som Ventilator ved at ud- suge Luft fra et Rum og sende den ud i Atmosphären, den kaldes da Centrifugal ventil ator eller Exhaustor, eller den kan virke som egentlig Blæser ved at tage Luft fra Atmo- sphæren og sende den gjennem en Ledning (f. Ex. til en Ovn). I første Tilfælde arbeider den med et Tryk, der er hdt lavere end Atmosphærens, i sidste Tilfælde med et Tryk, der er høiere end Atmosphærens. Beregningen er i begge Tilfælde den samme. Exhaustorer arbeide i Reglen med det mindste Differens- tryk, 1 Vandtryk; de udføres derfor i Reglen meget simpelt, oftest med plane Skovler og bevægende sig i et Træbylster. Egentlige Blæsere benyttes til noget større Spændinger, dog høist 10" Vandtryk. Som Følge hdraf fordres en solidere Con- struction. Hylstret gjøres oftest af Jern, dels for at undgaa Lufttab ved Utætheder, dels for Styrkens Skyld. Skovlerne snøres i dette Tilfælde ofte krumme, eftersom Formlerne give.