Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

Emne: Udgivne med enkelte Forandringer ved S.C. Borch.

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
53 Fig. 40 er Tværsnit af en cylindrisk Kjedel med Kogerør. ■4 er Kjedlen, aa Kogerørene, der med Halse ere forbundne med Kjedlen. Ildstedet ligger lier forneden, og Flammen passerer Canalerne i Ordenen 1, 2, 3 og 4, undertiden delt gjennem Ca- nalerne 2 og 3 paa eengang. Dersom Kjedlen er kort, saa er denne Indretning god, thi da Flammen ikke strax har fuld Varme, saa kommer den varmeste Flamme til at virke i Canalerne 2 og 3. Undertiden har man anbragt Kogerørene, som i lig. 40, men lagt Ildstedet der, hvor Canalen 4 befinder sig og ladet Ilammen passere Canalerne i Ordenen 4, 2 og 3 samt 1, saa at Kogerørene blive paavirkede af den svageste flamme. I saa Fald ledes det kolde Vand, hvormed Kjedlen forsynes, hvilket altid bør indledes til det Vand i Kjedlen, der er koldest, ind i Koge rørene, og disse blive da kun at betragte som Forvarmere, anbragte i Kjedlens Murværk. 3) Uindmurede Kjedler. Disse kunne være enten Cana] kjedler eller Rørkj edler; de anvendes paa Skibe, Rørkjedlerne ogsaa paa Locomotiver og Locomobiler. Fig. 42 fremstiller et verticalt Gjennemsnit efter 1K og et horizontalt efter LN af en Canalkjedel. Flammen udvikles paa Risten C og gaaer derfra gjennem Canalerne E, F, G og //, og fra denne til Skorstenen, der ligger over 7. Canalerne ere, saa- tades som det er vist i Verticalsnittet, forbundne med Kjedlens derside ved Stagbolte. Mellem Kjedlen og Ildkanalerne og önellem disse indbyrdes er der Vandvægge. M er en Damp- kasse, anbragt fordi Damprummet over Vandet er lille. Disse Kjedler give en god oecononiisk ISyttevirkning af brændslet, men passer kun for svage Dampspændinger (indtil omtrent 1 Atmosphæres Differentstryk) og de optage megen ' lads, hvorfor de ogsaa næsten ganske ere gaaede af Brug. Fig. 43 er en Rørkjedel for et Skib. Flammen udvikles paa Risten C og Askefaldet er D. Fra C gaaer 1 lammen gjen- ,leni Canalen E, Rørene F og Optrækket G til Skorstenen I. betegner Lemme, der kunne oplukkes for at komme til at iense Rørene E. Det indsees let, at Anvendelsen af Mængder af Rør, gjennem hvilke Flammen ledes, giver Anledning til at erholde en stor