Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

*73 Spænding eller ved Ventiler paa Kjedler, der ere underkastede Kysteiser, som ved Locomotiver, saa kan det ske ved Saxfjedre, men de bruges sjeldent. b) Sikkerhedsventil med Belastning paa Vægtstang (Fig. 63). ■4 Ventilkassen, B Ventilen, E dens Stang, der styres lodret ned a og b. Standeren C med Tappen c er fastgjort paa Kassens Dæksel. D er Vægtstangen, der har Oindreiningspunct i c og virket paa Ventilstangen i d‘ Gen Skydevægt, dei* kan flyttes til et saadant Sted af Vægtstangen, som svarer til den Spæn- ding i Kjedlen, ved hvilken man vil, at Ventilet skal løfte sig. 1 er Aftræksrøret for Dampen. Dette Slags Ventilapparater ere lettere og mindre bekostelige at anskaffe, end de, der ere omtalte under a, og de anvendes derfor meget. 1 Tilfælde at Kjedlen er underkastet Rystelser skeer Be- lastningen ved Helicefjeder, som i Fig. 64. A er Gjennemsnit af Dampkjedlens Forende, B Ventilen, C Standeren, der bærer Omdieiningspunctet c for Vægtstangen 7), som virker paa Ven- tilen i d. R et Dynamoriieter med Helicefjer, dets Stang F gaaer igjennem Enden af Vægtstangen, og ved Skruen f kan Dynamometret indstilles paa den Spænding, ved hvilken Ven- tilen skal løfte sig; g er en Viser, der gaaer ud gjenneni en veitikal Aabning hi paa Dynamometerhylstrets Forside; den an- giver ved at pege paa Inddelinger langs Aabningens Sider Dyna- mometrets Spænding. Hertillands skal Summen af samtlige mindste Ventilaabninger ved en Dampkjedel være liig af Ildpaavirkningsfladens Størrelse. I det Øieblik et Sikkerhedsventil løfter sig, sker dette for- medelst et Tryk p = Kjedlens Differentstryk paa Ventilets indre Anlægsflade = a, men efter at det er løftet, virker den udstrømmende Damp paa en Flade liig VentiJets største Tver- ' snitsareal; deraf følger, at Ventilen først gaaer ned, naar Spæn- dingen i Kjedlen har et Differentstryk pi paa |~| Tommen, be- stemt ved: pi ai = pa o: pi = pA. Som oftest er ai = ~a, ai 6 p.=fp.