Forelæsninger over Maskinlære
For Ingenieurer og Mekanikere

Forfatter: C. G. Hummel

År: 1875

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 153

UDK: TB Gl. 621.0 Hum

1ste Del.

Trykt som manuskript.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
84 Længde af Krumtap, man vil give Maskinen. Høiden ligger sædvanligt mellem Grændserne 1 og 3.5 Gange Diametren. Fig. 70 viser et verticalt Gjennemsnit af en Støbejerns Cylinder. Den maa være nøiagtigt udboret indvendigt, Dæksel og Bund maa samles til den ved Bolte. Undertiden støbes Bunden vel i Eet med Cylindren, men det er ikke godt for Reparationers Skyld; det hænder nemlig, at en Bund kan blive slaaet ud af en Cylinder, og saa maa man, ved saadan Construction, støbe den hele Cylinder ny. I Dækslet skal findes en tætsluttende Stoppebøsning med Hamppakning (se Fig.). Ligeledes anbringes deri Smøre- kopper, nedskruede i Dækslet, for at kunne bringe Smørelse til Stemplet under dets Gang. Cylindren beskyttes sædvanligt mod Afgivelse af Varme ved paa den cylindriske Omkreds at bevikles med 2 å 3 Lag tyk Filt, og derudenom Seildug, der males med Oliefarve. Istedetfor Seildug bruges undertiden en Beklædning af Træ. I adskillige Tilfælde er Cylindren omgivet med en anden støbt Cylinder, saaledes at der er et ringformigt Rum imellem begge, der fyldes med Damp (en Damptrøie), hvorved der i visse Tilfælde (tidlig Afspærring) opnaaes en Dampbesparelse o: For- mindskelse i Brændselforbrug. I Bunden af Cylindren anbringer man undertiden et Af- tapningsrør med Hane for condenseret Vand. Aabningerne a a for Dampens Til- og Frastrømning kaldes Næsebor, deres Tversnitsareal er det samme som for samtlige Dampveie, og afhænger af Stemplets Areal og Hastighed. Er Stempelarealet == A, Hastighed i Secundet = v Fod, saa bliver Næseborets Tværsnitsareal, efter J. F. Radinger, bestemt ved Ligningen en Formel, der stemmer ret god med anvendte Dimensioner. For v — 3, 4, 6, 8, 12, 16 Fod bliver a __ i _i i i i i ~T~ -- 2 4» 16» 12» '8’ 6‘ A Endelig bemærkes, at ved store Maskiner, ved hvilke der kan forlanges en pludselig Omvending af Stemplets Bevægelses-