Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske Strømme

44 21 Virkning af Elektricitet og elektriske Strømme i Virkeligheden, hvad der ligger i Differentialligningerne (B), kun afhænger af den elektriske Tilstand i de nærmest omgivende Elementer. Dette er som bekjendt en Antagelse, som allerede er antydet af Ampere og forfægtet af flere, navnlig af Faraday. Lyset antages nu almindelig at fremkomme ved hurtige, frem- og tilbagegaaende Bevægelser af Ætherdelene. Hvis det forholdt sig saaledes, maatte den elektriske Strøm altsaa være en fremadskridende Bevægelse af Ætheren selv i Retning jaf den (positive eller negative) elektriske Strøm. Men at de samme Ligninger, som Theorien udleder for de meget smaa Forskydel- ser fra Ligevægtsstillingen, ogsaa skulde kunne være gjæJdende for hvilkesomhelst Forskydelser, er en Umulighed, og det frem- gaaer netop af hele denne Udvikling, at det er de samme Lig- ninger som gjælde for begge Tilfælde. Derfor kan Lyset ikke være Svingninger af den hidtil antagne Årt, og denne sidste Konsekvens af Æthertheorien gjør den uholdbar. Derimod er der en anden Opfattelse af Lyssvingningernes Natur, som jeg allerede tidligere har fremsat (se Pogg. Ann. Bd. 118, S. 113), og som nu faaer en større Sandsynlighed for sig. Tænke vi os nemlig- Lyset som roterende Sving- ninger i Legemernes Indre om Axer, hvis Retning er den samme, vi efter Elasticitetstheorien betragte som Svingningsret- ningen, saa bliver den elektriske Strøm ikke nogen translatorisk Bevægelse, men kun en fortsat Rotation i een Retning og Rota- tionsaxens Retning er da Strømmens Retning. Denne Rotation bliver kun vedvarende i de gode Elektricitetsledere, og Bevæ- gelsen forplanter sig da her videre i Axens Retning, medens den i de slette Ledere bliver periodisk og forplanter sig, ved hvad vi i Elektricitetslæren kalde Induktion, i en Retning lodret paa Rotationsaxen. Der bliver ved denne Opfattelse neppe nogen Grund til at bibeholde Hypothesen om en Æther, da man meget godt kan antage, at der i hele det saakaldte tomme