Om Identiteten af Lyssvingninger og elektriske Strømme
Forfatter: L. Lorenz
År: 1867
Forlag: Bianco Lunos bogtrykkeri ved F.S. Muhle
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 22
UDK: 535 Lor TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000160
Aftryk af Oversigt over K. D. V. Selsk. Forhandl. o. s. v. f. 1867 Nr. 1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det er som bekjendt lykkedes Videnskaben i vort Aarhundrede
at paavise saa mange Forbindelser imellem de forskjellige Kræfter,
imellem Elektricitet og Magnetisme, Varme, Lys, molekulære og
kemiske Kræfter, at man med en vis Nødvendighed ledes til at
betragte dem alle som Ytringer af en og samme Kraft,
der optræder efter Omstændighederne under forskjellige Former.
Medens dette ogsaa har været den ledende Tanke hos alle vor
Tids største Forskere, er det dog meget langt fra, at man i
Theorien har kunnet gjennemføre den, og har man end experi-
mentalt kunnet paavise Forbindelsen imellem de forskjellige
Kræfter, saa har man dog ikke kunnet forklare den uden paa
ganske enkelte Punkter. Thi vel har Ampere theoretisk for-
klaret Slægtskabet imellem Elektricitet og Magnetisme, skjøndt
der endnu i denne Theori mangler Beviset for Muligheden af
de antagne molekulære, ved egen Kraft vedvarende, elektriske
Strømme, og vel er man fra Mellonis Tid efterhaanden mere
og mere ledet hen til Antagelsen af Lysets og Straalevarmens
Identitet, men disse Theorier staae endnu ganske isolerede som
enkelte Led af den store Kjæde, og man er saa langt fra ad
Theoriens Vej at kunne gjennemføre Tanken om Kræfternes
Enhed, at man endnu, næsten et halvt Aarhundrede efter Ør-
steds store Opdagelse, almindelig betragter de to Elektriciteter
som elektriske Fluider, Lyset som Svingninger i Ætheren
og Varmen som Bevægelser af Legemernes Mole kul er.
Disse fysiske Hypotheser lade sig imidlertid neppe forene
med Tanken om Kræfternes Enhed, men medens denne sidste
har havt væsentlig Betydning for Videnskaben, saa kan det samme
r