Installationer og Fabriksanlæg
En praktisk Vejledning for Installatører og Ingeniører

3 Spændinger (Højspænding), naar der er Tale om nogenlunde store Energi- mængder. De i foranstaaende Tabel anførte Driftsspændinger for Jævnstrøms- anlæg finder omtrent følgende Anvendelse her i Landet: 2 X 220 Volt anvendes ved Forsyningen af de indre Bydele af Kø- benhavn og Frederiksberg, ved Elektricitetsværkerne i de større Købstæder samt ved største Delen af de Landelektricitetsværker, der forsyner niere end een Landsby med Elektricitet, idet alle større Motorer naturligvis anbringes mellem Yderlederne, medens Lamper og Smaamotorer fordeles paa passende Maade mellem Nullederen og de to Yderledere. For at undgaa Telefonforstyrrelser bør man dog saavidt muligt anbringe Motorerne mellem Yderlederne, men paa Grund aif Vanskelig- hederne ved at bygge Smaamotorer til den forholdsvis høje Spænding af 440 Volt, anbringes disse af Bekostningshensyn ofte mellem Nul- lederen og en af Yderlederne. Ved forholdsvis vidt forgrenede Anlæg, hvor Nullederen flere Steder paa Luftledningsnettet er jordforbunden paa effektiv Maade, og hvor Faren for Telefonforstyrrelser derfor er særlig stor, er det dog ikke ualmindeligt, at der anvendes 440 Volts Motorer paa ned til x/4—1j2 H. K., f. Eks. ved Smedeblæsere. Man ser ofte, at der ved Landelektricitetsværker med en Spænding af 2 X 220 Volt forsynes Ejendomme i indtil 5 å 6 km Afstand fra Elektricitetsværket, men saadanne fjerntliggende Konsumenter maa da linde sig i, at de ved Brugen af deres Motorer har betydelig lavere Spænding end 440 Volt, hvorfor det ikke er ualmindeligt, at de paagældende Motorer bygges til en noget lavere Spænding, for Eks. til 400 å 420 Volt. Der findes her i Landet en Del Anlæg — nærmest rene Motoranlæg —, hvor der benyttes en Spænding af 440—500 Volt, og hvor der ikke findes noget Akkumulatorbatteri. Hvilken Spænding der ved et saadant Anlæg i et givet Øjeblik er mellem en vilkaarlig af Anlægets Poler og Jord er ganske ubestemt; ligger den ene Pol, f. Eks. paa Grund af en Isolationsfejl, direkte til Jord, er der den fulde Driftsspænding mellem <len anden Pol og Jord, og man maatte da udføre Anlæget efter Reglerne for Højspænding, ifald man ikke traf særlige Foranstaltninger. For at Anlæget skal kunne betragtes som Lavspændingsanlæg, bruger man da et kunstigt Nulpunkt. Fig. 113 viser, hvorledes dette Arrangement ud- føres i Praksis. Mellem Hovedfordelingstavlens Samleskinner indskydes to ens Modstande i Serie, og et Punkt mellem Modstandene jordforbindes paa effektiv Maade. Paa ganske tilsvarende Maade kan man indskyde to lige store, serieforbundne Lamper, ved hvis Hjælp man er i Stand til at konstatere grovere Afledningsfejl paa den ene eller anden af Anlægets Poler. Indtræffer der saaledes en Afledningsfejl paa den ene Pol, vil den Lampe, der er i Forbindelse med den anden Pol, lyse stærkest. Ved meget grove Afledningsfejl paa den ene eller anden af Anlægets Poler, vil den Lampe, der er i Forbindelse med den modsatte Pol, kunne blive udsat for Spændinger indtil Driftsspændingen, og den brænder da over. Det er af denne Grund, at man foruden Lamperne ogsaa maa have Mod-