Installationer og Fabriksanlæg
En praktisk Vejledning for Installatører og Ingeniører
Forfatter: G.E. Hartz, E.V. Holstein Rathlou
År: 1917
Forlag: Olaf O. Barfod & Co.
Sted: København
Sider: 136
UDK: 621.315
DOI: 10.48563/dtu-0000293
Udarbejdet i Nøje Oversensstemmelse med Elektricitetskommissionens Forskrifter.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Fig. 122 a og b viser et mere specielt Maalerbræt, der navnlig finder
Anvendelse ved Motorinstallationer i Lader og iøvrigt er nærmere omtalt
Side 67.
Fig. 123 og 124 viser skematisk de almindeligst forekommende Til-
fælde af Maalerforbindelsesskemaer; i de to nederste Skemaer i Fig. 123
ses det, at der er tænkt anvendt Maalerbrætter med indlagte Ledninger.
4. Strømskemaer og Installationstegninger.
Fig. 125 viser Strømskemaet ved en almindelig énpolet Afbryder,
saaledes som den almindelig anvendes i Lysinstallationer. I Anlæg med
Nulleder skal, som nærmere omtalt Side 14, en énpolet Afbryder altid
anbringes i den spændingsførende Ledning. Til Afbrydning af en hel
Gruppe anvendes topolet Gruppeafbryder (Fig. 126). Har man i et Værelse
to Lamper, af hvilke man kun vil tillade én at brænde ad Gangen, saa-
ledes som Tilfældet f. Eks. undertiden er paa sparsommelige Hoteller,
kan man anvende den i Fig. 127 viste Anordning. I en Krone ønsker
man undertiden, at Lamperne skal være delte i to Grupper, der saavel
kan brænde hver for sig som samtidig. Dette kan opnaas ved en Kroheaf-
bryder som ved den i Fig. 128 viste Ledningsforbindelse; herved er dog den
Ulempe, at man for at faa de tre Lamper alene tændt først maa tænde
og slukke den ene. Dette undgaas ved at anvende to almindelige Af-
brydere anbragte over hinanden, hvilket kun fordyrer Anlæget ubetydeligt.
Ofte ønsker man, f. Eks. i lange Gange, at kunne tænde og slukke en
Lampe fra to eller flere forskellige Steder, og man anvender da saakaldt
Korrespondancetænding. Fig. 129 a og 130 viser to Anordninger heraf.
Man ser, at man i Fig. 129 a faar kortere Ledninger end i Fig. 130; naar
den sidste (Anordning er at foretrække, har dette sin Grund i, at man
her kun har én Polaritet i hver Afbryder, mens man ved den første
Anordning har begge Polariteter i Afbryderne, hvad der kan give Anled-
ning til Kortslutning. Fig. 131 viser, hvorledes man i en forhaandcn-
værende Installation uden at forandre paa de tilstedeværende Ledninger
kan installere en Korrespondance; de ny Ledninger er viste med punk-
terede Linier. Ved Trappebelysning foreligger den Opgave at skulle
tænde en Række Lamper fra flere forskellige Steder; Løsningen herpaa
ses i Fig. 132. Her anvendes ved de to yderste Tændingssteder Korre-
spondanceafbrydere, ved de mellemliggende Krydningsafbrydere.
Udover de her viste Strømskemaer kan der stilles endnu mere kom-
plicerede Opgaver, som dog ikke skal gøres til Genstand for nærmere
Omtale her. Ved Motorinstallationer er Forholdene gerne meget simple.
Side 25 er gengivet de af Komm. fastsatte Signaturer til Brug ved
Planer over Husinstallationer. Eksempelvis angiver Fig. 129 b, hvorledes
Installationstegningen for den paa Fig. 129 a viste Korrespondancetænding
tager sig ud, naar disse Signaturer benyttes. Afbrydernes og Ledningernes