Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

100 VINKLEN. Der er Ægyptologer, som i Pyramidernes ensartede’ Heldning have villet se en bestemt Tanke udtrykt. Så- ledes har én fundet, at dersom man tog Pyramidens Højde (Tg. 23, b) og tegnede et Kvadrat, hvori denne var Side, vilde dette Kvadrat just have samme Flade- fang som en af Pyramidens 4 Sideflader, og det må indrømmes, at det passer. Men så er der en anden, der har udfundet, at hvis man tager Pyramidens Højde, f. Ex. i Skikkelse af en Snor med en Pind i hver Ende, fæster den ene Pind i Jorden og med den anden ridser en stor Cirkel på Jordoverfladen, så vil Omkredsen af denne Cirkel netop være ligeså lang som Pyramidens kvadratiske Grundflades Omkreds. At dette tilfældigvis passer ligeså godt som hint, giver Anledning til at be- tragte sådanne Forklaringer for søgte, ligesom andre Påstande om, at der inde i Pyramidernes Gravkamre skulde findes, så at sige, hele Magasiner af Videnskabe- lighed, idet Størrelsesforhold, Former og Vægtforhold ved Sarkofagerne skulde være aldeles nøjagtige Udtryk for Længdemål, Rummål, Vægtmål o. s. v., ja, at endog Ting som Jordens Størrelse, Jordaxens Retning i Him- melrummet [QJ m. m. skulde som bundne Tanker ligge gjemte i Pyramiderne. — Medens sådant vistnok må betragtes som Overdrivelser af ægyptisk Videnskabelig- hed, må det tilståes, at der endnu savnes anden For- klaring, hvorfor Ægypterne just have valgt den Held- ning, som Pyramidernes Sideflader nu en Gang have. § 73. Man fastslog altså i Oldtiden en Heldning ved at angive to Liniemål. En sådan Angivelsesmåde bruges, som omtalt, ofte endnu ved praktiske Fore- tagender og er i visse Tilfælde den hensigtsmæssigste, f. Ex. ved Jordarbejder, hvor en sådan Bestemmelse knytter sig naturligt til Angivelser af Jordarters Gnid- ningsmodstand, der betinger deres Tilbøjelighed til Ned- glidning og derfor også den Heldning (»Anlæg«, som det kaldes), som Overfladen bør have for at være sikret