Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

MALING AF DET UTILGJÆNGELIGE. 119 lagttagelsestationer (Øjnene) og de to hosliggende Vinkler. Det er ved Øvelsen, at man fåer Evne til at vurdere Musklernes Anspændelse, og derved at bedømme Af- standen, ligesom man kan øve sig i at fornemme, hvad en Ting vejer, ved den Muskelanspændelse, der fordres for at holde den oppe; men noget nøjagtigt Mål nåes hverken ved hin eller ved denne Bedømmelse. Tillige vil det bemærkes, at, når en nær Ting fjerner sig lidt, nemlig fra a til b, må også Øjnene drejes kjendeligt; når derimod en fjern Ting fjerner sig ligeså meget, nemlig fra A til B, vil den Drejning, som Øjnene i denne Anledning må foretage, være så forsvindende, at man ingen sikker Fornemmelse har deraf. Derfor bliver Af- standsbedømmelsen usikker på store Afstande og vilde være aldeles umulig i en Afstand på f. Ex. | Mil, dersom man ikke havde andre Hjælpemidler i Gjen- standenes Størrelse, Luftens Uklarhed m. m. Således kunne Månen og Skyerne synes lige fjerne, skjøndt Månen ofte er mere end 100000 Gange så langt borte som Skyerne. Kun når Månen gåer bag Skyerne, skjønnes det, at dens Afstand er størst. § 91. Der kan bødes på den Usikkerhed, som der er i en Afstandsmåling af en fjern Gjenstand, dersom man kan bringe de to lagttagelsesstationer fjernere fra hinanden. Medens således Iagttagerne m og n (Tg. 41) næsten have samme Sigteretning til A som til det fjer- nere B, er dette ikke Tilfældet med Iagttagerne M og W, som derfor nok ved deres Vinkelmålinger kunne afgjøre, om den Ting, hvis Afstand de måle, er i A eller i B. § 92. Den samme Grundsætning for Afstandsmåling blev brugt af senere Grækere til at måle Afstanden til Månen og Solen. Således fandt den geniale*) Astronom *) Aristarks Genialitet fremgåer ikke mindst af, at lian påstod, ikke alene, som tidligere Grækere, at Jorden drejer sig om sin Axe, men tillige, at den gåer omkring Solen. Han var klar på, at