Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

Forfatter: Poul La Cour

År: 1888

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 374

UDK: 510 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000175

Med 174 Textbilleder og en Tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 394 Forrige Næste
4 TÆLNING OG TALORD. Tæl så de øvrige rask ud af Hånden i en uordnet Bunke på Bordet for at forvisse dig om, at du har 17 Mønter tilbage. Da vil du under denne Tælning i Almindelighed ikke kunne lægge så meget Mærke til Mønternes Ejendommelighed, at du derefter kan sige, hvilken, af de to Møntarter, der savnes. - Under Tætningen forsvinder Ejendommeligheden. § 2. Ligesålidt, som Ællingerne eller Oxerne ere ens, gives der i den virkelige Verden to Ting, som ere aldeles éns, end ikke »to Dråber Vand«, der ellers efter Sprogbrugen skulde »ligne hinanden«. Lad dem falde på hver sin Skål af en fin Vægt, og de ville så at sige aldrig endog synes at holde hinanden i Ligevægt; og skulde det måske et Øjeblik synes så, da — mens man tænker over, at nu skulde man egentlig også undersøge deres Varmegrad, den Luftmængde, som hver Dråbe muligvis indeholder, osv. — bemærker man måske, at nu er end ikke den tilsyneladende Ligevægt længere til- stede; der er måske fordampet mere af den ene end af den anden. Hverken ere Dråberne ens, eller der foregår ensartede Fænomener i dem. Der gives altsaa ikke i den virkelige Verden to Ting, der ere absolut lige. Således er også ethvert Mål, der tages, kun en Tilnærmelse. Har man en Normal- meter, et Normalkilogram osv., blive alle de Mål, man tager derefter, trods al mulig anvendt Forsigtighed, mer eller mindre fejlagtige. § 3. Vilde man behandle Tingene i Verden med fuldstændig Nøjagtighed, kunde det altså synes urigtigt at indføre Tælning, som netop lader to ulige Ting gjælde for lige meget; men på den anden Side vil det snart bemærkes, at der netop finder størst Nøjagtighed Sted dér, hvor Tal bruges. Den afrikanske Ejer af Hjorden har et almindeligt ubestemmeligt Indtryk af sin Formue, hvorimod den Landmand, der har Tal på sit Kvæg, og har Tal på den Vægt, som hvert Stykke Kvæg vejer, og har Tal på den Pris, som gives for hvert Pund levende Vægt, kan gjøre Rede for, hvad hans Hjord er værd i