Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

Forfatter: Poul La Cour

År: 1888

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 374

UDK: 510 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000175

Med 174 Textbilleder og en Tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 394 Forrige Næste
REGULÆRE LEGEMER. 221 brugt som den Rumform, der har tilsvarende Egenskaber, og som hertil knytter den, især for Byggematerialier, vigtige Egenskab, at flere kunne hvile på hverandre med lutter vandrette Flader, hvorved Nedglidning forebygges. Denne Form er derfor kommen til at spille en lignende, måske endnu mere gjennemgribende Rolle i Rummet end Rektanglet i Planet. Det er da også blevet en sådan Form, man har valgt som Enhed for Rummål, nemlig en, som er en Linieenhed på hver Led, en Form, som kaldes Terningen (latinsk: Cubus), Tg. 115. Da denne Form er valgt som Rummål (Terningfod eller Kubikfod eller simpelthen Rumfod, thi der bruges aldrig nogen anden Form, som kan benævnes ved Fod (Kuglefod e. 1.), hvad i og for sig godt kunde tænkes (jfr. § 64)), falder det let at måle Rumfang af sådanne Legemer som Tg. 114, og Vanske- lighederne træffes først overfor andre Former. Ved flydende og lignende (Korn) Legemers Rum- måling bruger man i Praxis andre Former for Rummålet end Terningen, såsom Pot, Skjæppe, Tønde osv., men disse Navne ere da ikke knyttede til Navnet på Linie- målet (Fod). Desværre har den danske Mathematik ikke valgt noget simpelt Navn på den simple Form, Tg. 114. Et Navn som »retvinklet retstående Parallelepipedum« er åbenbart hentet noget langt inde i Mathematiken. Det foreslåes at kalde den Kassen, et Navn, som vel tør have nogen Berettigelse ved Siden af et Navn som Ter- ningen, og som derfor her vil blive brugt. § 165. Kassen har åbenbart Udstrækning på 3 Led, som vi kunne kalde Længde, Brede og Højde. I denne Forbindelse er der ingen Mening i tillige at nævne Dybde, da Højden og Dybden kun betegner de to modsatte Ret- ninger af den samme Linie, som måles fra sin ene Ende til den anden. Opmålingen ved flydende og lignende Legemer kan ske således, som ovenfor blev antydet;