Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

224 REGULÆRE LEGEMER. de temmelig gådefulde Beregninger, hvormed Ahmes løser disse Opgaver, ere mer eller mindre rigtige. Det er næppe rimeligt, at Ægypterne have havt afklarede mathematiske Sætninger med Hensyn til Rumlæren eller Stereometrien; thi da måtte der uden Tvivl have været noget at finde igjen hos de tidligere Grækere, som havde studeret i Ægypten. Men dette er ikke Tilfældet. Vi se først Stereometrien udvikle sig hos Grækerne adskil- ligt senere, end Geometrien var begyndt. Men når man betragter Formerne i de ægyptiske’Ruiner, som f. Ex. fg. 117 og 118, må det indrømmes, at her var så megen Formsands og Formdygtighed tilstede, at der var rigelig Lejlighed til Efterligning og Eftertanke for et Folk som Grækerne. § 167. Helt nyt er det derfor næppe, når nu Py- thagoras fremdrager regelmæssige eller regulære Legemer Derimod er Måden, hvorpå han behandler dem, ny, og det er rimeligvis også derved, at det blev ham mtiligL til tidligere kjendte regulære Legemer at føje et eller måske to andre og derved i det Hele at danne alle de legulære Legemer, som overhovedet kunne dannes. Medens man nemlig kan danne uendelig mange regulære Figurer (5-kant, 6-kant, 7-kant osv.), kan der kun dannes 5 regulære Legemer. For at et Legeme skal kunne kaldes regulært, må dets Overflade bestå af lutter regulære og samfældige Ligurer. Hvor disses Sider støde sammen, dannes en Kant, hvor deres Spidser støde sammen, dannes et Hjørne. I det daglige Liv gå Hjørner og Kanter ofte noget ubestemt imellem hinanden; men her forstå vi noget bestemt ved hver Ting. I et Legeme af Kasse- form, f. Ex. et almindelig Værelse, er Gulv, Loft og 4 Vægge dets Sideflader (6 i Antal); de vandrette Linier mellem Gulv og Vægge, de lodrette Linier på Over- gangen fra den ene Væg til den anden og de vandrette Linier mellem Loft og Vægge kaldes Legemets Kanter