Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

12 TÆLNING OG TALORD. fremstiller derfor forskjellige Grupper af Tal. Den første omfatter Tallene indtil Ti Tusinde Myriader, hvad vi kalde Hundrede Millioner og skrive med 8 Nuller. Et sådant Tal regnes for én i den anden Gruppe Tal; to sådanne Tal for to i anden Gruppe osv.; og af denne Slags Enere optælles nu Ti Tusind Myriader. Da har man et Tal, som regnes for én af tredie Gruppe. På denne Måde kan så Arkimedes på en nogenlunde simpel og klar Måde udtale, at selv med den videstgående Forudsætning om Verdens Storhed, som kjendtes på hans Tid, ville de Sandkorn, som vilde kunne fylde den, ikke beløbe sig til Tusind Myriader af den ottende Tal- gruppe, o: Et med 63 Nuller efter. Hos Apollonios, som ligeledes har store Talangivelser, består hver Gruppe ikke af en Myriade Myriader, men simpelt hen af en Myriade, hvad der for så vidt er natur- ligere, som der dog kun findes græske Trintalnavne indtil Myriaden. § 8. Det eneste Folk, hvorom vi vide, at det har havt en uafbrudt og nogenlunde lang Række af Navne på Trintal, er Hinduerne [0]*), og dette allerede på en Tid, der ligger forud for vor Tidsregning. Og disse *) I Cantu’s Verdenshistorie findes en levende Skildring af Hindu- folket i Oldtiden; og Kalidasas Skuespil Sakuntala (overs, af M. Hammerich) giver en Forestilling om Hinduernes Digte- kunst og Liv. — I Forbindelse med Hinduernes mathematiske Begavelse kan nævnes deres grammatiske. Ligesom vi i mathematisk Retning ville træffe på en afgjort Forskjel i Tankegangen hos Grækere og Hinduer, således også i gram- matisk. Medens den græske Grammatik væsentlig går ud på at udrede Forholdet mellem Ordene i en Sætning, Syntax, for- dybede Hinduerne sig i Redegjørelsen af Ordenes Slægtskab og Betydning, Etymologi, hvilket skete med en sådan Flid og en så overraskende Iagttagelsesevne, at en Grammatik af Panini (over 3 Århundreder før Kr.) er bleven kaldt »en så fuldstændig Grammatik, som intet andet Sprog end Sanskrit kan opvise den«.