Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
242
PERSPEKTIV.
med den, hvor mange der skjære den, og hvor mange der ere stil-
lede vindskjævt til den.
Ex. 2. Når en Bjælke af sædvanlig Form saves over med et
plant Snit i en hvilkensomhelst Retning, hvilken Form har da
Snitfladen.
Ex. 3. To hvilkesomhelst Linier i Rummet ab og cd skjære
3 parallele Planer i Punkterne a, r, b og c, t, d. Bevis, at Styk-
kerne på den ene ere proportionale med Stykkerne på den anden.
Tegn først en Hjælpelinie fra b til c (Tg. 131), og tegn i Planerne
Linier fra Skjæringspunkt til Skjæringspunkt.
Ex. 4. Der er atter givet 3 parallele Planer, og to Punkter i
hvert af de to Planer. Forbindes et af disse Punkter med hvert
af de to i det andet Plan ved to rette Linier, og det andet ligeså,
ville disse 4 Linier skjære det tredie Plan i 4 Punkter, der for-
bindes ved rette Linier; hvilken Figur danne disse?
§ 180. De rette Linier, som fra Gjenstandens Punkter
(Tg. 129) samles i Øjet 0, danne en Lyskegle. Opfattelsen af
denne Rumform lå måske så meget nærmere for de
gamle Grækere, som de mente, at de retlinede Stråler
udgik fra Øjet 0 og befølte alle Punkterne af Gjen-
standen. — Det fjerde Århundredes Mathematikere kom,
som vi skulle se, i høj Grad ind på Undersøgelsen af
visse Egenskaber ved Legemer formede på lignende Vis,
de såkaldte Kegler, idet man ved en Kegle forståer den
Del af Rummet som indesluttes, når en Linie (Frem-
bringeren), der frit kan bevæge sig i alle Retninger om
et af sine Punkter (Toppunktet, 0 i Tg. 129) glider rundt
langs med en eller anden i sig selv tilbageløbende
Linie (Ledelinien) i Rummet. Det er næppe urimeligt,
at Betragtningen af disse Former, der i Løbet af det 4de
Arh. f. Kr. fik en overordentlig stor Indflydelse på den
hele mathematiske Udvikling, har ligget så meget nær-
mere, fordi Mathematikere som Anaxagoras og Demo-
kritos først havde fæstet Opmærksomheden på Perspek-
tivens Lyskegler. z
Foreløbig ville vi lægge Mærke til, at hvis Gjen-
standen frembyder en plan Figur parallel med Billed-
fladen (man kalder i vore Dage en sådan Figur »en