Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CIRKLENS KVADRATUR.
245
vare Tal; og det kunde jo være, at de Størrelser, der i
retlinet Form skulde fremstille Cirklen, vare sådanne.
Men hvilke vare de da? Kunde man ikke tegne sig til
dem, ligesom man kunde tegne de »usigelige Størrelser«,
de hidtil kjendte? — Der fortælles, at Anaxagoras skal
have fordrevet sin Tid i Fængslet (§ 176) med at spe-
kulere på denne Sag*). Dette er den første Lejlighed,
hvor denne Opgave historisk træder frem, så Anaxagoras
— selv om Pythagoræerne tidligere skulde have tænkt
over Sagen — er den, der har bragt den under Diskussion,
en Opgave, som i Århundreder beskjæftigede de skarp-
sindigste Tænkere, og hvorpå endnu i vore Dage unge Mathe-
matikers i Reglen ikke kunne undlade at prøve Kræfter.
Sagen kom under Diskussion; og i det hele taget
kom i det femte Århundrede f. Kr. mange af Pytha-
goræernes Sager under Diskussion. Medens de før holdtes
hemmelig af en åndsaristokratisk Klike, bleve de nu
spredte ud og dragne ind i de dagligdags Samtaler og
i Skuespil. Således vil man ikke kunne miskjende Spe-
kulationerne over de 4 Elementer, når man i Aiskylos’
Sørgespil »Sonofferbærerinderne« læser Korets Udbrud, da
Orestes og Elektra have besluttet Faderhævn og Moderdrab:
Jorden fremavler nok
mange Rovdyrs glubske Sværm.
Havets Dyb nærer ved breden Barm
af Udyr en rædsom,
modbydelig Vrimmel. Solens Strålers Kraft
klækker ud en Mylder af
vingede, krybende, fjendlige Skabninger; også
tænk på de vilde Stormes Magt«.
Denne Popularisering medførte naturligvis også ad-
skillig løs Tale om disse Ting. Et Tal som 5, hvis
’) Man har andre Exempler på, at Mathematikere kunne trøste
sig i Fængsel ved deres eget Tankearbejde. Således grundede
den franske Officer og Mathematiker Pongelet, der blev fangen
under Napoleons Indfald i Rusland, her en betydelig Gren, af
den højere Geometri.