Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

CIRKLENS KVADRATUR. 245 vare Tal; og det kunde jo være, at de Størrelser, der i retlinet Form skulde fremstille Cirklen, vare sådanne. Men hvilke vare de da? Kunde man ikke tegne sig til dem, ligesom man kunde tegne de »usigelige Størrelser«, de hidtil kjendte? — Der fortælles, at Anaxagoras skal have fordrevet sin Tid i Fængslet (§ 176) med at spe- kulere på denne Sag*). Dette er den første Lejlighed, hvor denne Opgave historisk træder frem, så Anaxagoras — selv om Pythagoræerne tidligere skulde have tænkt over Sagen — er den, der har bragt den under Diskussion, en Opgave, som i Århundreder beskjæftigede de skarp- sindigste Tænkere, og hvorpå endnu i vore Dage unge Mathe- matikers i Reglen ikke kunne undlade at prøve Kræfter. Sagen kom under Diskussion; og i det hele taget kom i det femte Århundrede f. Kr. mange af Pytha- goræernes Sager under Diskussion. Medens de før holdtes hemmelig af en åndsaristokratisk Klike, bleve de nu spredte ud og dragne ind i de dagligdags Samtaler og i Skuespil. Således vil man ikke kunne miskjende Spe- kulationerne over de 4 Elementer, når man i Aiskylos’ Sørgespil »Sonofferbærerinderne« læser Korets Udbrud, da Orestes og Elektra have besluttet Faderhævn og Moderdrab: Jorden fremavler nok mange Rovdyrs glubske Sværm. Havets Dyb nærer ved breden Barm af Udyr en rædsom, modbydelig Vrimmel. Solens Strålers Kraft klækker ud en Mylder af vingede, krybende, fjendlige Skabninger; også tænk på de vilde Stormes Magt«. Denne Popularisering medførte naturligvis også ad- skillig løs Tale om disse Ting. Et Tal som 5, hvis ’) Man har andre Exempler på, at Mathematikere kunne trøste sig i Fængsel ved deres eget Tankearbejde. Således grundede den franske Officer og Mathematiker Pongelet, der blev fangen under Napoleons Indfald i Rusland, her en betydelig Gren, af den højere Geometri.