Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

CIRKLENS MALING. 269 det vil være forgjæves at forsøge at tegne denne Stør- relse ved Hjælp af de Midler, hvormed man ikke kan tegne andre usigelige Størrelser end de nævnte pytha- goræiske, som svare til dem, vi i vore Dage kalde »irrationale ved Kvadratrødder alene«. § 198. Til »Cirklens Måling« eller i det Hele til Udførelse af Cirkelregninger har man i Hukommelsen at fastholde: Omkredsen er n G-ange Diametren; Fladefanget er n Gange Kvadratet på Radius: samt at huske en eller flere af de tilnærmede Værdier af yr, såsom H = 3 n = V ar — 355 JL - 113 7T = 3,1416 n = 3,14159265. Ex. 1. Hvor stor er Omkreds og Fladefang af en Cirkel med Radius lig 35? (»= ^?). Ex. 2. En 176 Alen lang Snor lægges på Jorden, så at den danner en Cirkel; hvor stor bliver Radius og Fladefanget? (*=V)- Ex. 3. Hvor stor er Forholdet mellem Fladefangene af en Cirkel og det deri indskrevne Kvadrat? Ex. 4. På hver af Siderne i en Trekant på 3, 4 og 5 Fod tegnes en Halvcirkel, den på 5 Fods Side gående igjennem den modstående Vinkelspids; hvor stort er Fladefanget af hver Halv- cirkel, hvor store de to Halvmåner tilsammen, og hvor store de to Segmenter tilsammen? « —3,1416. Ex. 5. Når Jorden er 20000000 Mil fra Solen og gåer rundt om den i en Cirkel i 365J Dag; hvor langt gåer den så i hvert Sekund?