Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

274 PLATO. anden Udbyttet af sin Forskning. Athen er endnu, om end på anden Vis, Kulturens Midtpunkt, og dog er der enkelte af Gjæsterne, der i visse Henseender ere nåede videre end Værterne; men man ser ikke skinsygt på hinanden. Venskabet styrkes ved Besøget, man glæder sig ved de Fremskridt, hvorom man hører, og man ud- taler sig anerkjendende om hinandens Dygtighed ved andre senere Lejligheder. Der findes bestemte Exempler herpå. § 203. Plato tilsigtede en harmonisk menneskelig Udvikling. Han nærede ligesom Pythagoras den Opfat- telse, at Mathematiken og den exacte Tænkning er et nødvendigt Middel hertil. Besøgerne på hans Skole mødtes først af de Ord: »Ingen i Geometrien uindviet gå under mit Tag«, noget som synes at være holdt strengt i Hævd af hans Eftermænd, af hvilke én sagde til en ung Mand, som meldte sig, men som ikke kjendte noget til Geometrien: »Kjære! bliv borte: du har ikke Filosofiens Værktøj«. Plato troede at have iagttaget, at hvem der fra Hjemmet af var Mathematiker, var også lærenem i andre Henseender. Og når f. Ex. nogen priste Astronomien for dens praktiske Nytte, spottede han deres Spids- borgerlighed og sagde: »Nej, det er Sagen, og ikke mindre, om end svær at fatte, at ved hver af disse Kundskaber renses og opretholdes en Sands i Sjælen, der under anden Beskjæfiigelse vilde gå tabt og ud- slukkes, medens dog dens Opretholdelse er mere magt- påliggende end tusinde Øjnes; thi ved den alene kan man beskue Sandheden«; og i endnu højere Grad priste han i så Henseende Mathematiken, som drager Ånden bort fra det sandselige og gjør den skikket til at fatte det Ideale. Derfor er »Erkjendelsen af den blandt Stjer- nerne rådende Fornuft samt Mathematiken« nødvendige Betingelser for enhver, der vil regnes blandt de Dannede. Mathematiken blev således af Plato stemplet som