Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
274
PLATO.
anden Udbyttet af sin Forskning. Athen er endnu, om
end på anden Vis, Kulturens Midtpunkt, og dog er der
enkelte af Gjæsterne, der i visse Henseender ere nåede
videre end Værterne; men man ser ikke skinsygt på
hinanden. Venskabet styrkes ved Besøget, man glæder
sig ved de Fremskridt, hvorom man hører, og man ud-
taler sig anerkjendende om hinandens Dygtighed ved
andre senere Lejligheder. Der findes bestemte Exempler
herpå.
§ 203. Plato tilsigtede en harmonisk menneskelig
Udvikling. Han nærede ligesom Pythagoras den Opfat-
telse, at Mathematiken og den exacte Tænkning er et
nødvendigt Middel hertil. Besøgerne på hans Skole
mødtes først af de Ord: »Ingen i Geometrien uindviet
gå under mit Tag«, noget som synes at være holdt
strengt i Hævd af hans Eftermænd, af hvilke én sagde
til en ung Mand, som meldte sig, men som ikke kjendte
noget til Geometrien: »Kjære! bliv borte: du har ikke
Filosofiens Værktøj«.
Plato troede at have iagttaget, at hvem der fra
Hjemmet af var Mathematiker, var også lærenem i andre
Henseender. Og når f. Ex. nogen priste Astronomien
for dens praktiske Nytte, spottede han deres Spids-
borgerlighed og sagde: »Nej, det er Sagen, og ikke
mindre, om end svær at fatte, at ved hver af disse
Kundskaber renses og opretholdes en Sands i Sjælen,
der under anden Beskjæfiigelse vilde gå tabt og ud-
slukkes, medens dog dens Opretholdelse er mere magt-
påliggende end tusinde Øjnes; thi ved den alene kan
man beskue Sandheden«; og i endnu højere Grad priste
han i så Henseende Mathematiken, som drager Ånden
bort fra det sandselige og gjør den skikket til at fatte
det Ideale. Derfor er »Erkjendelsen af den blandt Stjer-
nerne rådende Fornuft samt Mathematiken« nødvendige
Betingelser for enhver, der vil regnes blandt de Dannede.
Mathematiken blev således af Plato stemplet som