Historisk Mathematik
Et indledende Kursus
Forfatter: Poul La Cour
År: 1888
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 374
UDK: 510 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000175
Med 174 Textbilleder og en Tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314
EUKLID.
været det fortrinligste i hele Oldtiden. Indtil Cæsars
Dage, da disse Skatte, som havde så stor Betydning for
cle alexandrinske Lærdes Arbejder, blev et Rov for
Flammerne, synes Ptolemæernes Bogsamling at være
voxet til 900,000 Ruller.
Der findes intet Videnskabsfag, der ikke blev dyrket
i Alexandrias Musæum, intet Studium, som ikke blev
drevet og ført fremad der, men det betydeligste og
bedste ydedes dog på Grammatikens, Filologiens og
Naturvidenskabernes Område.
Alexandrinernes kritiske Studier kunne vi takke for
Bevarelsen af den græske Litteratur. Hvad Naturviden-
skaberne angåer, så er det sikkert, at deres glimrende
Udvikling i vore Dage ståer i Forbindelse med og knytter
sig til Overleveringer fra Alexandrinerne« *).
Her mødtes under Ptolemæernes i videnskabelig
Henseende upartiske Auktoritet Platos ideale og Aristo-
teles’ reale Filosofi [Q]; og det er da intet Under, at
græsk Videnskabelighed her satte værdifulde Frugter;
men det er måske også en Følge af de altfor gunstige
udvortes Kår, at flere af de forskjellige Videnskabsgrene
efterhånden nåede at blive færdige, så at Udviklingen
gik istå, hvorefter der naturligvis fulgte et Forfald.
§ 230. I dette ny Midtpunkt for Dannelse og Lær-
dom var det også, at den elementære Geometri skulde
finde sin fuldendte Afslutning ved Euklid, en af de Lærde
ved Ptolemæos Soters Museum. Vi vide desværre meget
lidt om hans Person. Han er født i den sidste Del af
det 4de Århundrede f. Kr. og skildres som »særdeles
velvillig og billig mod Alle, der blot i nogen Grad formåede
at fremme Videnskaberne, i ingen Måde trættekjær og
ikke pralende«. På den andenSide har han stået på et
strængt videnskabeligt Standpunkt, hvilket fremgåer af
det skarpe Svar, han gav Kong Ptolemæos på dennes
') Georg Ebers: Ægypten, overs, af Galschiøt. 1881.