Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

EUKLID. 315 Anmodning om at hjælpe ham til en let Forståelse af hans Læresætninger: »I Mathematiken findes ingen Kongevej!«*). Vi vide ikke, hvilke nye mathematiske Opdagelser, Euklid muligvis selv kan have gjort, men det, hvorved hans Navn er blevet udødeligt, er det Værk over ^Begyndelsesgrundene11 i 13 Bøger, hvori han sam- lede og ordnede, hvad der er fornødent til et pålideligt Kjendskab til den elementære Mathematik, og hvori han roses for at have fremsat Sætningerne så uforandrede efter deres Opdagere, som det lod sig gjøre, når de dog skulde indpasses i et sammenhængende System. Hvilken Skjønsomhed Euklid har udvist i Valg og Ordning af sit Værk, fremgåer deraf, at vi af de tidligere Lærebøger kun have ringe Spor tilbage, medens der ikke senere fremkom nogen Bog, der kunde konkurrere med Euklids. Biblen fraregnet, gives der næppe nogen Bog, der i samme Grad som Euklids Begyndelsesgrunde er bleven alle Tiders og alle dannede Folkefærds Lærebog, eller som er bleven afskrevet, kommenteret, oversat og trykt på så mange Sprog og i så mange Oplag; thi denne Bog har i de senere forløbne År og er endnu i flere Lande den faste Lærebog i elementær Mathematik, som siden Platos Dage har været et aldrig svigtende Fag i enhver videregående Skoleretning (§ 203). Når dog her i Landet og i visse andre Lande Euklid er gået af Brug i de senere År, så er dette, ikke fordi nogen Nutidsforfatter skulde have overgået ham i at give en Fremstilling af Mathematiken, som skulde være bedre skikket til Udvikling af den menneskelige Tænk- ning __ og hertil var det næsten udelukkende, at Mathe- matiken tidligere blev brugt som Skolefag —, men snarere, fordi der i vore Dage stilles så mange prak- tiske Krav til mathematiske Kundskaber, at man har *) I Alexandriaj,var der en Kongevej, der kun måtte betrædes af Hoffets Medlemmer.