Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

316 EUKLID. forsøgt virkelig at finde sådanne »Kongeveje« eller Jern- veje ind i Mathematiken, hvis Tilværelse Euklid benægtede, men som dog tildels kan skaffes ved Midler, som ville blive omtalte i denne Bogs sidste Afsnit; men det kan vel hændes, at man i Iveren efter at skaffe disse Jernbaner undertiden skyder det første Hensyn — det tankeudvik- lende — temmelig meget til Side. Euklid har bl. a. også skrevet et Værk om »Fejlslut- ninger«, der ligeledes blev brugt som en Skolebog i de første 7 Århundreder, men senere desværre er gået tabt. Han har deri rimeligvis gjort opmærksom på, hvorledes der ikke bør tænkes, medens han i »Begyndelsesgrundene« har vist, hvorledes der bør tænkes; og det tør nok siges, at mange andre Fag have brugt Euklids Frem- stillingsmåde som Model. Således kan nævnes, at Newton, som i sine yngre År fandt, at Euklid var altfor omstænde- lig og kjedelig, senere beundrede hans »Begyndelses- grunde« og selv skrev sine verdensberømte »mathe- matiske Grundsætninger for Naturforskning« efter et lig- nende Mønster, så at der i den Lovtale, som blev holdt over dette Værk ved dets Forelæggelse for det engelske Videnskabernes Selskab, blev sagt, at Newton havde klaret denne Sag således, at der var ikke mere at gjøre ved den. Men én Ting fordres, for at man skal have Udbytte af Euklid og af alle Værker efter hans Model, nemlig, at Interessen og Sandsen for den Sag, der føres frem, tilforn er vakt. Hvor dette ikke er Tilfældet, blive sådanne Værker let kun til Plage, og komme næppe til at virke synderlig tankeudviklende, selv om de læres med en vis pligtmæssig Flid. § 231. Det er allerede nævnt (§ 205), at den grun- dige Frémstillingsmåde nåer tilbage til Platos Tid. Men for des bedre at gjøre opmærksom på dens Ejendomme- lighed, hvad enten man nu vil lære den hos Euklid selv eller hos Nutidsforfattere af systematiske Lærebøger, skal