Historisk Mathematik
Et indledende Kursus

Forfatter: Poul La Cour

År: 1888

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 374

UDK: 510 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000175

Med 174 Textbilleder og en Tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 394 Forrige Næste
EUKLID. 317 her gives et lidet Brudstykke af første Bog a( »Begyndelses- grundene«, idet her dog kun tages så meget med, som er nødvendigt for at vise den sikre Sammenkjædning. ere Punkter. Euklids Begyndelsesgrunde. 1ste Bog. Redegjøreiser (Definitioner). 1. Et Punkt er det, som ingen Dele har. 2. En Linie er en Længde uden Brede. 3. Enderne af en Linie 4. En ret Linie er den, som ligger lige udstrakt*) imellem sine Punkter. 5. En Overflade er det, som alene har Længde og Brede, men ikke Tykkelse. 6. Det yderste af en Overflade er Linier. 7. Et Plan er en Overflade, som overalt ligger jevnt imellem de rette Linier, der kunne tegnes i den. 8. En plan Vinkel er den Åbning, der er imellem to Linier AB og AC, som i et Plan skjære hinanden. 13. En Grændse er det yderste af en Ting. 14. En Figur er det Rum, der er indesluttet af en eller flere Grændser. 15. En Cirkel er en plan Figur, som er indesluttet af en Linie ABCD, kaldet Omkredsen (Periferien). Og i hvilken alle de rette Linier EA, EB, EC, ED, osv., som tegnes til Omkredsen fra et af de Punkter, som er indenfor Figuren, ere lige store. 16. Og dette Punkt kaldes Cirklens Midtpunkt (Centrum). 20. Retlinede Figurer ere de, der ere indesluttede af rette Linier. 21. Af disse kalder man dem Trekanter, som ere indesluttede af tre. 24. En ligesidet Trekant kaldes den, som har tre lige store Sider. 25. En ligebenet Trekant kaldes den, som kun har to lige store Sider. ............................................. (ialt 35). *) Den rette Linies materielle Udspring, Snoren (§ 61), er ikke endnu glemt hos Euklid.